7 jul

Sommerinspiration 1

Her i sommersæsonen er der ikke rigtig nogle scraparrangementer, så må man jo holde den selv ?

I dag havde jeg selvskab af et par scrapveninder, der havde gang i det samme projekt, jeg havde min egen dagsorden, som gik ud på at bruge nogle rester.

Dagen startede med mit bud på en udfordring.

Ups, det greb lidt om sig.

De 3 kort er alle pyntet med det samme mønsterpapir. Papiret er hele sider, der blev tilbage efter et projekt jeg lavede for nyligt.

Vi var faktisk lidt overraskede over hvor forskellige de 3 kort blev, hvor det eneste der blev udskiftet undervejs, var stemplerne, og blingstenene.

Som det måske anes på det midterste kort, er der et lag mere under laget med rosetten. Det er til at skrive sin egen hilsen/ lykønskning på.

Her ligger kortet helt fladt. Selve kortet er 8*8″, og er i bund og grund ret enkelt at lave, man skal dog huske at tænke sig om, hvis man bruger mønsterpapir, hvor mønsteret skal være i en bestemt retning.

Første gang, jeg så kortet, tænkte jeg, hvordan får man det i en kuvert?

Det er nu ikke så slemt som først antaget, for det passer i en almindelig C65 kuvert. Kortet lukkes sammen på midten, nemmere kan det vel ikke blive.

Selvom det blev til 3 kort, var de ret hurtige at lave, men det hjælper vel, når man kun skal lede efter papir 1 gang ?.

Det blev til lidt flere kort i dag, forhåbentligt kommer der lidt om dem de kommende dage.

Hygge

Ann

12 maj

International Scrapbooking Day

Det var vanen tro første lørdag i maj. “The paper events”, som er en Facebook-gruppe, der udspringer af The Papercrafting Magazine, havde igen stillet med 3 udfordringer.

Dagen blev brugt på udfordringerne, men havde en af de dage hvor jeg ikke rigtig føler at det jeg laver fungerer.

Første udfordring, var 4 grønne farvetoner, og en gul. Der var mulighed for at gradbøje udfordringen men her er hvad jeg fik ud af den første udfordring.

Her en uges tid senere kan jeg godt lide det, men jeg var ikke imponeret på dagen.

Tredie udfordring, var ikke meget anderledes, altså med tilfredsheden. Opgaven var en “muse” opgave, dvs man ser en andens værk, i dette tilfælde et layout, og så lader man sig inspirere derfra. Jeg valgte farverne, og lifte en ide fra Jennifer McGuiere.

Efter jeg havde sat delene fast, kunne jeg godt se at jeg gerne ville have haft lidt stempling på basen, men da var det for sent.

Anden udfordring var en teknik udfordring, der krævede splat eller sprøjt.

Det er det kort jeg blev mest tilfreds med den dag. Splatteriet i baggrunden er fra testen af mine alkohol inks. Men der var lige det projekt, som det skulle bruges til. På billedet ser kortet skævt ud, det er det ikke i virkeligheden, men der er en god portion foamtape, på det hvide panel, så det er hævet godt fra baggrunden.

Jeg regner med at være klar til udfordringer igen i starten af oktober, når det bliver cardmaking Day.

Hygge

Ann

11 maj

En blå udfordring.

Vi finder inspiration mange steder, og denne gang har jeg set en udfordring, der hedder: blå + stempel.

Nu er blå en af de farver jeg som regel har ret nemt ved at finde på noget, og da jeg havde set udforingen, havde jeg dagen inden indsendt et ret godt bud på udfordringen, men i en anden konkurrence. Så ideen blev genovervejet, og det gode vejr udnyttet, så halvdelen er lavet på terrassen.

Mine hjemmelavede alkohol inks har igen været fremme. Da inden var tør, men ikke gennemtør, kom der et lag foil på i sølv. Der er ikke andet til at holde folien, end inden, og den holder kun de steder hvor der er mest farve, og altså ikke er gennemtør endnu.

Stemplet er stemplet 6 gange, for at få et klart sort aftryk. Staz-on på fotopapir kræver tålmodighed.

Når nu der var rigget op til alkohol ink, blev der lige lavet lidtflere baggrunde.

De farvede kanter er blå/lilla foil. Der er også foil på selve det farvede område, mindet er svært at se på billedet.

Det sidste synes jeg ville være synd at ødelægge ved at stemple på, eller lægge en udskæring over. Måske er det færdigt, måske kom jeg til at se en teknikvideo i aftes, hvor der kan tilføres den ekstra lille smule, vi får at se.

Hygge

Ann

1 apr

Udfordringen

I går havde jeg scrap-/hyggedag med en veninde, og vi startede dagen med at kigge forbi Jean Scap.
Da Jean er ved at lukke, er der gode tilbud i butikken, og der er fundet spændende ting og sager på fjernlageret. Nogle af tingene fra fjernlageret er ikke på webshoppen, så der er lidt “ekstra” for dem der ligger vejen forbi. Et af disse kits fra fjernlageret fik jeg stukket i hånden med udfordringen: Lav et album.
Nu var det så heldigt at der var en vejledning med i kittet, desværre var jeg ikke så vild med sammensætningen, af det beskrevne album. Ergo begyndte jeg at kigge på de enkelte materialer. Hvilke endte ud med at jeg lavede et album af de sorte materialer i pakken.

Først kommer en stribe billeder, og i bunden er der et link til en video 🙂

Forsiden

Ryggen er rimelig bred, så der er masser af plads til pynt på de enkelte sider.

 

Forside, ryg og bagside

 

Hvis du synes du har set albummets design før, så er det magen til albummet fra den anden dag.

Der er lagt en video med lidt mere beskrivelse, samt visning af resterne fra kittet.

 

Håber du får en dejlig påske, nu vil jeg gå ind og se, om jeg kan finde på noget til resterne 🙂

Ann

13 maj

En dobbelt udfordring

Sidste lørdag, var det “Scrapbooking day”. Amerikanerne mener den er “national” og resten af verden mener den er “international”. I dagens anledning var jeg til Scrap maraton i Helsinge, og valgte at følge de udfordringer der blev postet hos Facebook gruppen “The Paper Event”, som er en gruppe der styres af folkene bag “The paper Crafting”. I år faldt alle 3 udfordringer lige i min smag, desværre nåede jeg kun 2 af udfordringerne.

Den første udfordring, indeholdt heat embossing.

Ideen er et lift, jeg så en video for et godt stykke tid siden, og jeg tror det var hos den gode Jennifer McGuire.

Jeg har brugt et layered stempel fra Altenew. Den ydre kontur, er stemplet med VersaMark på vellum, og der efter heat embosset i hvid. På det hvide karton inden under er konturen stemplet i sort., og herefter er de øvrige lag stemplet i nuancer af lilla. Bladet er kun stemplet på kartonen.

Hvis du selv vil prøve, så vær meget forsigtig når du heat embosser, Vellum er ikke glad for varme, og det krymper/ bølger.

Billedet blev godt fordi kortet er sat fast i min Misti. Jeg synes det bølger lidt, og det er ikke blevet bedre, efter det har ligget i pres et par dage :-/

 

Den næste udfordring, blev en dobbelt udfordring for mig. Da jeg skulle til og i gang, sad min sidedame og sagde hun havde set en æske, og det måtte lige være en for mig at lave……. Jeg kiggede på den, og har set på den før, men aldrig lavet en. Da dagen var helliget udfordringer, besluttede jeg mig for at så ville jeg bygge den fra bunden, uden opskrift.

Udfordringen fra “The Paper Event”, var et kort i med sommerfugle (og en masse andet), i farver fra pink over lilla, mørkeblå til sort.

Lilla sommerfugle, det er da ikke afskrækkende, hvad man ikke kan se her, er at sommerfuglene uden på æsken har fået “Wink of Stella”, så de har et let glimmerskær.

når æsken åbner, er der 3 “hylder/æsker indeni. Siderne af æskerne er stemplet og heat embosset. Et lille billigt trick, da jeg ikke var sikker på at jeg havde stempelsværter med til at lave en god farveharmoni.

Den færdige (lukkede) æske fylder 3 1/8″ x 3 1/8″ x 3 1/4”

Mens jeg byggede æsken valgte jeg at prioritere “lækkerness”, så den føles endnu bedre i hænderne, en den ser ud på billeder 🙂

 

God weekend

Ann