14 okt

En serie julekort

Vi er ved at være derhenad, hvor det er tid til at tænke på årets julekort, og jeg ved god der er nogle der har været i gang længe. Jeg har en tommelfingerregel, at hvis det er julekort til OSH (Operation Skriv Hjem), så er det ok, i juni /juli måned, men alle andre julekort må vente til efter min sommerferie.

Det første julekort var en skitse udfordring, men jul var ikke en del af det. Jeg havde taget noget grønt julepapir med, der ikke var alt for julet, så det kunne bruges til andet en jul.

Da kortet var lavet, var det lidt “nøgent”, og teksterne gjorde at det livede lidt op, og de passede bare ved at være korte ord, der ikke fyldte for meget. Egentlig er det et godt restekort, men denne gang var det omvendt, men jeg skar papiret så “resterne” passede med en standart A6.

Og så til alle resterne.

Jeg havde købt et par poser med udskårne tekster og kranse. det gør det nemt og hurtigt at lave enkle kort.

Fandt også lige en sløjfedie, til at pifte lidt op. Fandt ud af jeg har mange sløjfer, og i mange størrelser.

Så blev det også tid at teste en dige med krigstjørn, og hvordan den fylder på et kort.

Det lidt mørkere mønsterpapir bliver lettet lidt af kransen med en lys ramme omkring udklippet. igen hurtigt og rimeligt enkelt.

Den sidste er ikke rest fra det første kort, men der er til gengæld rester fra de andre kort. Kranse dien er her åbnet lidt mere, end dien lægger op til, men da den er ret tynd, er muligt uden at det kan ses. Skyggerne i mønsterpapir under teksterne, var nok et dårligt valg, men jeg synes bare der skulle foregå et eller andet.

Det var vist jul for denne gang, og hvis jeg ikke bliver lokket i uføre, kommer der nok ikke mere før december. Jeg har endnu ikke besluttet designet til “kortkluppens” julekort i år, så jeg er ikke færdig med jul endnu.

20 sep

I god tid, helt uden for planen

Havde lige fået den nye die ind af døren. og den skulle lige afprøves. Det medførte så at jeg “kom til” at lave de gavemærker jeg forventer at skulle bruge i år, og lidt ekstra. Heldigt med lidt nye forsyninger, og at have klaret gavemærkerne på en enkelt aften.

Første runde var meget traditionel rød, men som altid, skal der lige prøves noget andet…

De grønne er pænere i virkeligheden, men perlemorskarton og glimmer er ofte svære at vise på billeder.

Lille fungerede også godt.

Selvom udskæringen ser nogenlunde symmetrisk ud, er den det ikke, men der er heldigvis er der en bagside så man kan lave den pænt, der er også et par små løse dies, til at kunne præge “til” og “fra”.

Havde en mindre rest, der uden det nederste lag også er klar til at pynte på et fremtidigt projekt.

Desværre yder billedet ikke sølvglimmer kartonen retfærdighed. Her er sløjferne lavet som dobbeltsidede så de kan hænges op, og nydes fra begge sider.

Så er det tilbage til lidt mere julefri aktiviteter.

19 nov

Ikke så julet

Det er fantastisk at jeg har lavet så mange julekort, som jeg har i år, da jeg ikke er den store julefan, og ikke bryder mig om nisser.

Det blå kort havde jeg haft i tankerne, siden jeg så dien første gang. Ikke at det skulle være blåt, men at der skulle være en nisse der stak næsen frem, i mellemrummet i midten.

Da vi var til Lisbeths Scraptræf, var jeg så heldig at en af de andre fra min gruppe vandt dien fra Hobbyboden, -og jeg fik lov at låne den. Samtidig havde jeg en nisse liggende fra det seneste stempelssæt fra Danske streger, der var farvelagt.

Det er et forsøgskort, og alt, undtagen basen, var rester jeg havde liggende lige ved hånden, men jeg blev glædeligt overrasket over resultatet.

Det andet kort, lever lidt op til at der ikke behøver stå jul på et kort, der er trods alt nogen der ikke holder jul, men alligevel godt kan modtage en vinterhilsen.

Dien med fodsporene fra Gummiapan, plagede om at komme med mig, da jeg gik forbi den, og den kom også hurtigt i brug. Ganske enkelt er fodsporene skåret i en rest, der blev til et banner. Op mod en kraftigt farvet baggrund og en lille tekst. Sødt, og enkelt.

Jeg mangler stadig de julekort jeg skal bruge til min kortklub, dem til familien, og gavemærker, men mon ikke jeg når det 🙂

Hygge
Ann

12 nov

Turbokort

Jeg var for nyligt så heldig at vinde en blok med julepapir, og diverse pynt. Den aften gik der turbo i den, fordi jeg ikke lige vidste hvad jeg skulle gå i gang med. Så på 3 timer, nåede jeg 16 kort!

Indrømmet, det er mere “klask og bask” end de store tanker bag, men indimellem skal man prøve noget der ikke er som det plejer at være.

Papiret gav meget, og jeg valgte at lave 4 af gangen, med samme farve base.

På den måde jeg valgte at arbejde den aften, gjorde samtidig at der var et minimum af rester bagefter.

Til de sidste fandt jeg også lidt danske stempler frem, fra NHH. bare lige for at give det sidste.

Nogle af dem Kunne godt være stemplet mere, men når man ikke er hjemme, med hele lageret, så må man “nøjes”, eller give det sidste særpræg, når man ved hvem modtageren er.

Synes du “Nutcrackerne” er uhyggelige? Det gør jeg, så derfor måtte jeg gøre en ekstra indsats for at få dem udryddet 🙂

I de næste dage kommer der et par blogindlæg mere, med en del af produktionen, fra mit seneste “Lisbeths Scraptræf”.

Samtidig en tak til de butikker og grossister, der sponserer gaver til gevinster på diverse arrangementer vi deltager i.

24 sep

Masseproduktion i Osted

I lørdags var jeg i Osted til Hyggeklip. For første gang havde vi en helt almindelid siddeplads. Jeg havde været lidt doven, og ikke pakket ud fra sidste gang jeg var ude og scrappe, så den kom igen til at stå på kort til OSH, fortrinsvis med tanke på jul og love.

Jeg har 3 stencils, der er ret tykke, og derfor er de ret svære at sværte igennem, men med effektpasta, eller glitterpaste, er de formidable. Da jeg ikke gider at vente på at det tørrer, når jeg er ude af huset, havde jeg valgt at forberede “lidt” baggrunde, til dagens kort.

Craftkarton der ligger til tørre.
Røde baggrunde, lidt tyndere karton

De røde baggrunde på det tyndere karton, var jeg ikke helt tryg ved under forberedelsen, fordi det bølgede ret meget, da effektpastaen kom på. Da jeg havde lavet de øverste 2 rækker, synes jeg ligesom ikke der var behov for mere effektpasta, men da alle stykkerne var skåret ud, blev resten stemplet med et “turn around stempel” fra “Concord and 9”, dog er de fleste af baggrundene kun stemplet i 1 retning, og et enkelt i 2 retninger. Derefter er det heatembosset med sølv, guld, hvid og perlemor.

Velankommet i Osted, var det masser at gå i gang med. Baggrunde der var færdige. Rester af topperbilleder fra OSH marathon.
Billederne kommer lidt i tilfældig rækkefølge.

Nogle af dagens sidste kort.
Ups, der er nogen er er ens, det plejer jeg ikke at lave.
2 af dem kan både bruges som Julekort og Love-kort
Ikke alt man laver bliver genialt, desværre driller skarpheden, for det er ellers et dejligt enkelt kort.
Inspireret af en die fra Altenew, med teksten “hi”, blev disse 3 neutrale kort til.
4 julekort, eller 3 love-kort og et julekort
Ikke helt ens, hvilke jeg har det bedst med 🙂
Kort, der var sødere i virkeligheden. Kortet i nederste række i midten kommer nok videre til cancerkort, da der er glimmer i XOXO. Jeg tænkte ikke over det i begejstringen over at have lavet kortet, men må sige at det ikke dryssede overhovedet.

Det blev til 28 kort, hvis ikke jeg har talt forkert (det ene var fra gårsdagens blogindlæg). Jeg måtte udlicitere opgaven med at tage billeder, og finde dele til de sidste kort, for at nå i mål. Tak Diana og Marianne.

Alle tekst stempler på dansk, er fra Gittes Eget design (Hobbyboden), Love-die og stemplet under, er fra det samme set, fra Hero Arts. XOXO die er fra Lawn Fawn. “with love”-die er fra Spelbinders. God jul dies, er 2 fra Gummiapan, og den sidste fra “Clean and simple”. Den ene hjertedie er fra “By Lene”, den anden er fra arkivet, men tror måske det er en Nellie Snellen. Stencils er fra Agateria.pl.

Så tror jeg, jeg er nød til at pakke om, og lave noget andet næste gang jeg er ude af huset. Jeg planlægger lidt at arbejde på et nyt album, men helt ærligt, så trænger min egen kortkasse til nogle nyheder, så det kunne være jeg skulle tænke på den først 🙂

Hygge
Ann

23 sep

Julekort

For dem der kender mig, ved at jeg ikke kan lide nisser. Dvs. Nåsår, allerede inden begrebet var landskendt. Bruger dog briller, uanset om jeg har drukket eller ej 😉 

Julekort er ikke min favorit disciplin, og der er sket et eller andet i år, for jeg skal da love for der har været gang i produktionen, til Operation Skriv hjem. 

Undervejs har Diana leveret nogle store udfordringer til mig.
Den første: brug dette (mest) brunlige julepapir, du har vundet, til noget fornuftigt. Jeg tror ikke jeg fik taget nogle billeder af den udfordring, men noget af det lykkedes ok.

2. udfordring, var 2 stemplede nisser, der var blevet vasket forket, så de var lyserøde. Der gik 2 uger, inden der var et bud klar, men her kommer det: årets første (og eneste) lyserøde julekort:

Pink jul 2018

Resten må i have til gode, til en anden dag 🙂

Ann

16 dec

Juleforberedelser…..

Vi har det nemt i julen, det er kun hvert 3. år vi har julefrokosten.


I år er det så vores tur, og forberedelserne er igang. 
For ikke at stå med det hele på dagen, så får vi gerne frikadeller en dag, og så bliver der lavet frikadeller til julefrokosten, så kan jeg sagtens overkomme at de ligger i fryseren, indtil de skal serveres.

Vi skrev jeg “vi”. Selve opgaven med at røre fars og bage frikadellerne, har jeg overladt til husets herre, da han er super god til det ?.


Husk, det er OK, at udlicitere sin julestress ?
Hygge

Ann

14 dec

Ulempen ved at være i god tid.

Normalt får jeg klaret mine juleindkøb i starten af november, på det tidspunkt plejer forretningerne at være ret villige til at sælge julegaver, men ikke til at pakke dem ind…

I år har jeg været senere ude og købe/bestille julegaver, og den sidste kom i hus i går. Langt de fleste blev dog købt/bestilt Black friday. Her kunne jag have fået pakket 12 af pakkerne ind for 10,00 kr pr stk, men der er jeg for nærig, tænk på hvad man kan få af scrapudstyr for 120 kr?.

Så i dag tog jeg mig sammen. Nu skulle der pakkes gaver ind!


En lille overskuelig opgave, med de gaver vi selv skal give…


Og så “lige” de par stykker mormor skulle have hjælp med…

Og man sætter jo selv barren. Der var en enkelt pakke hvor indholdet skulle camoufleres, så jeg måtte loge lave endnu en af de sekskantede æsker, der passede ind i indpakningstemaet.


Så her, 4 ruller gavepapir, 1 rulle gavebånd, 22 gavemærkater og en del timer fattigere, samt en hovedpine rigere, kan jeg konstatere at nu er der styr på gaverne ?.

Hygge

Ann

11 dec

At komme hviledagen i hu….

I dag har vi ikke lavet så meget. Faktisk tror jeg husets mest fotogene beboer, forklarer det meget godt her:

Dette var dog inden vi pakkede hans 3 arvefjender ud.

De holder endnu, men de tilbringer december med at opholde sig halvdelen af tiden i vindueskarmen, og haldelen af tiden på gulvet. Katten er i hvert fald ikke fan af julemus, og slet ikke i vindueskarmene 🙂

God søndag

Ann

 

3 dec

Scrap maraton.

I dag har vi været til Scrap Maraton i Helsinge, hos Jeans scrap stue.

Super hyggeligt, og i morgen skal i få at se hvad jeg lavede, men i dag bliver det lidt fra min scrap makker Diana.

3-december

Kortene er et lift af et kort Vivi Svendsen (og Jette Jensen). Desværre kommer glitter kartonen ikke til sin ret på billedet, men den nederste stjerne er lavet af det fineste brune glitterkarton.

Kortene er lavet i materialer/udstyr fra tasken, undtagen den brune glitter karton, der blev indkøbt til lejligheden.

 

Der er forskellig holdning til lifts, min egen er: Lifting er når man ser noget, man synes er så enestående, at man selv må prøve at lave det, så det bliver muligt at se det med egne øjne, og fingre 🙂

Når Diana låner plads her på bloggen, er det som regel for at bidrage til den aktuelle julekorts-inspirations-indlæg, der postes hver måned den 24. hos Operation Skriv Hjem (OSH) http://operationskrivhjem.blogspot.dk/, der også deltager i denne Decembers intention om at blogge hver dag.

Der er mere nyt i morgen 🙂

Ann