24 aug

Endnu et par kort.

Jeg har over de seneste måneder kigget lidt langt efter lag-på-lag baggrundsdies. de ser fantastiske ud, men er lidt for hårde ved mit budget i øjeblikket. Men jeg har en silhouette, så jeg har hygget mig lidt med at lave skærefiler på det seneste. Det er også blevet til et par lag-på-lag baggrunde. Da jeg i går sad og tryllede lidt julekort, kom jeg til at kigge på et par af de baggrunde jeg havde skåret ud, og det viste sig at de også sagtens kan bruges til julekort.

Filen er lavet om siden jeg skar denne prøve, men prøven endte alligevel som et fint kort.

Denne baggrund med stjernerne kan jeg forestille mig brugt til lidt af hvert, jul, fødselsdag, teenager osv. osv.

Så håber jeg at julekortene ligger stille en uges tid eller næsten 2, for det er lidt for tidligt for min smag 🙂

Hygge

Ann

23 aug

Julekort – er hun blevet vanvittig?

Jo, den er god nok, jeg har brudt min egen regel. Der er lavet et julekort, inden min sommerferie er slut.

Jeg beklager lyset, men det er taget i sidste øjeblik, til at være med hos OSH inden lodtrækning i aften.

God sommer derude.

Ann

29 sep

Hviledag

De sidste par gange jeg har scrappet, har jeg ikke pakket helt ud mellem arrangementerne, også fordi der har været et gennemgående tema om (jule)-kort til Operation Skriv Hjem.

I dag var der ikke de store planer, udover der skulle pakkes ud. Dog gik der ikke lang tid før der lige var et par kort der skulle blive til virkelighed.

Mønsterpapiret er fra dixicraft, dien er fra Kina, men Simon Says Stamp laver en der ligner, jeg ved dog ikke hvordan størrelsesforholdene imellem de 2 mærker er. Stemplet er fra Gitte’s eget design (Hobbyboden)

Dien er gennemgående i dagens

produktion.

Mønsterpapiret er fra Prima, serien hedder noget med “Teal”. Det var rester jeg har tilbage efter at have lavet et album i foråret. Hjerterne er rester af foamian, jeg har brugt til at hacke mine Tim Holtz stempelmaskiner, og som er købt ved byttebordet i Osted. Stemplerne er begge fra Gittes eget design.

Da jeg tømte mine tasker, fandt jeg en pakke med topper fra Dixicraft. I anledning af Operation Skriv Hjem, søger love og Valentines kort. De kort der er glimmer på, kan ikke udsendes med OSH, men salgskassen har aldrig problemer med glimmer ?.

Den anden die der er brugt, er fra Joy, og kan vist bruges til lidt af hvert, fremover.

Dagens sidste kort, blev lavet af rester fra kassen, og de første kort. De hvide hjerter var også noget af det første der var skåret ud. Det var nemmere at lave et par hurtige kort, end at opbevare dem til næste gang.

På trods af den anseelige produktion, fik jeg ikke lavet det fødselsdagskort jeg skal bruge på torsdag (men det har de fleste vel prøvet).

God weekend herfra

Ann

24 sep

Masseproduktion i Osted

I lørdags var jeg i Osted til Hyggeklip. For første gang havde vi en helt almindelid siddeplads. Jeg havde været lidt doven, og ikke pakket ud fra sidste gang jeg var ude og scrappe, så den kom igen til at stå på kort til OSH, fortrinsvis med tanke på jul og love.

Jeg har 3 stencils, der er ret tykke, og derfor er de ret svære at sværte igennem, men med effektpasta, eller glitterpaste, er de formidable. Da jeg ikke gider at vente på at det tørrer, når jeg er ude af huset, havde jeg valgt at forberede “lidt” baggrunde, til dagens kort.

Craftkarton der ligger til tørre.
Røde baggrunde, lidt tyndere karton

De røde baggrunde på det tyndere karton, var jeg ikke helt tryg ved under forberedelsen, fordi det bølgede ret meget, da effektpastaen kom på. Da jeg havde lavet de øverste 2 rækker, synes jeg ligesom ikke der var behov for mere effektpasta, men da alle stykkerne var skåret ud, blev resten stemplet med et “turn around stempel” fra “Concord and 9”, dog er de fleste af baggrundene kun stemplet i 1 retning, og et enkelt i 2 retninger. Derefter er det heatembosset med sølv, guld, hvid og perlemor.

Velankommet i Osted, var det masser at gå i gang med. Baggrunde der var færdige. Rester af topperbilleder fra OSH marathon.
Billederne kommer lidt i tilfældig rækkefølge.

Nogle af dagens sidste kort.
Ups, der er nogen er er ens, det plejer jeg ikke at lave.
2 af dem kan både bruges som Julekort og Love-kort
Ikke alt man laver bliver genialt, desværre driller skarpheden, for det er ellers et dejligt enkelt kort.
Inspireret af en die fra Altenew, med teksten “hi”, blev disse 3 neutrale kort til.
4 julekort, eller 3 love-kort og et julekort
Ikke helt ens, hvilke jeg har det bedst med 🙂
Kort, der var sødere i virkeligheden. Kortet i nederste række i midten kommer nok videre til cancerkort, da der er glimmer i XOXO. Jeg tænkte ikke over det i begejstringen over at have lavet kortet, men må sige at det ikke dryssede overhovedet.

Det blev til 28 kort, hvis ikke jeg har talt forkert (det ene var fra gårsdagens blogindlæg). Jeg måtte udlicitere opgaven med at tage billeder, og finde dele til de sidste kort, for at nå i mål. Tak Diana og Marianne.

Alle tekst stempler på dansk, er fra Gittes Eget design (Hobbyboden), Love-die og stemplet under, er fra det samme set, fra Hero Arts. XOXO die er fra Lawn Fawn. “with love”-die er fra Spelbinders. God jul dies, er 2 fra Gummiapan, og den sidste fra “Clean and simple”. Den ene hjertedie er fra “By Lene”, den anden er fra arkivet, men tror måske det er en Nellie Snellen. Stencils er fra Agateria.pl.

Så tror jeg, jeg er nød til at pakke om, og lave noget andet næste gang jeg er ude af huset. Jeg planlægger lidt at arbejde på et nyt album, men helt ærligt, så trænger min egen kortkasse til nogle nyheder, så det kunne være jeg skulle tænke på den først 🙂

Hygge
Ann

23 sep

Julekort

For dem der kender mig, ved at jeg ikke kan lide nisser. Dvs. Nåsår, allerede inden begrebet var landskendt. Bruger dog briller, uanset om jeg har drukket eller ej 😉 

Julekort er ikke min favorit disciplin, og der er sket et eller andet i år, for jeg skal da love for der har været gang i produktionen, til Operation Skriv hjem. 

Undervejs har Diana leveret nogle store udfordringer til mig.
Den første: brug dette (mest) brunlige julepapir, du har vundet, til noget fornuftigt. Jeg tror ikke jeg fik taget nogle billeder af den udfordring, men noget af det lykkedes ok.

2. udfordring, var 2 stemplede nisser, der var blevet vasket forket, så de var lyserøde. Der gik 2 uger, inden der var et bud klar, men her kommer det: årets første (og eneste) lyserøde julekort:

Pink jul 2018

Resten må i have til gode, til en anden dag 🙂

Ann

9 dec

Jeg har fået post!

Posten var forbi i dag, med en overraskelse fra Fifty og Charlie, postmestrene fra Operation Skriv hjem.

Julekort #10 indlægget for Oktober, havde jeg linket til et julekort. Den 24 november, fik jeg så at vide at jeg havde vundet en overraskelse..

Pakken blev pakket op, og jeg kan godt forstå at Fifty mente at det var en god overraskelse, for hvem elsker ikke bjørne. (jeg er bange for at det er en fornærmelse at kalde en uniformeret bjørn for en bamse, så det kunne aldrig falde mig ind).

Så det er snart tid til at finde tusserne frem, og lave nogle søde julekort igen, der er kun 9-10 måneder til næste portion julekort skal sendes til de udsendte styrker.

 

God weekend

Ann

4 nov

Julekort del 2

Når man nu logger andre til at lave julekort, så er man vel nok også selv nød til at vise et bidrag.

Jeg har gang i en masse projekter i øjeblikket, så jeg er først nået til at lave et julekort i dag.

Kortet er meget simpelt, og det er den måde jeg bedst kan lide dem. Desværre har det ikke mulighed for at komme ud med OSH (Operation Skriv hjem), da jeg faldt over en rest glimmerpapir.

a1

Stemplet er fra Hobbyboden (Gittes eget design), die til cirklen er fra Marianne, Snefnuggene er skåret med en die, jeg mener er fra CreaLies. Den blå glimmerpen, er en ZIG Wink of Stella pen. Embossing folderen er en af åres populære, med snefnug, som er taget i brug første gang, men den har lang vej til juleferie endnu 😉