29 sep

Hviledag

De sidste par gange jeg har scrappet, har jeg ikke pakket helt ud mellem arrangementerne, også fordi der har været et gennemgående tema om (jule)-kort til Operation Skriv Hjem.

I dag var der ikke de store planer, udover der skulle pakkes ud. Dog gik der ikke lang tid før der lige var et par kort der skulle blive til virkelighed.

Mønsterpapiret er fra dixicraft, dien er fra Kina, men Simon Says Stamp laver en der ligner, jeg ved dog ikke hvordan størrelsesforholdene imellem de 2 mærker er. Stemplet er fra Gitte’s eget design (Hobbyboden)

Dien er gennemgående i dagens

produktion.

Mønsterpapiret er fra Prima, serien hedder noget med “Teal”. Det var rester jeg har tilbage efter at have lavet et album i foråret. Hjerterne er rester af foamian, jeg har brugt til at hacke mine Tim Holtz stempelmaskiner, og som er købt ved byttebordet i Osted. Stemplerne er begge fra Gittes eget design.

Da jeg tømte mine tasker, fandt jeg en pakke med topper fra Dixicraft. I anledning af Operation Skriv Hjem, søger love og Valentines kort. De kort der er glimmer på, kan ikke udsendes med OSH, men salgskassen har aldrig problemer med glimmer 😉.

Den anden die der er brugt, er fra Joy, og kan vist bruges til lidt af hvert, fremover.

Dagens sidste kort, blev lavet af rester fra kassen, og de første kort. De hvide hjerter var også noget af det første der var skåret ud. Det var nemmere at lave et par hurtige kort, end at opbevare dem til næste gang.

På trods af den anseelige produktion, fik jeg ikke lavet det fødselsdagskort jeg skal bruge på torsdag (men det har de fleste vel prøvet).

God weekend herfra

Ann

24 sep

Masseproduktion i Osted

I lørdags var jeg i Osted til Hyggeklip. For første gang havde vi en helt almindelid siddeplads. Jeg havde været lidt doven, og ikke pakket ud fra sidste gang jeg var ude og scrappe, så den kom igen til at stå på kort til OSH, fortrinsvis med tanke på jul og love.

Jeg har 3 stencils, der er ret tykke, og derfor er de ret svære at sværte igennem, men med effektpasta, eller glitterpaste, er de formidable. Da jeg ikke gider at vente på at det tørrer, når jeg er ude af huset, havde jeg valgt at forberede “lidt” baggrunde, til dagens kort.

Craftkarton der ligger til tørre.
Røde baggrunde, lidt tyndere karton

De røde baggrunde på det tyndere karton, var jeg ikke helt tryg ved under forberedelsen, fordi det bølgede ret meget, da effektpastaen kom på. Da jeg havde lavet de øverste 2 rækker, synes jeg ligesom ikke der var behov for mere effektpasta, men da alle stykkerne var skåret ud, blev resten stemplet med et “turn around stempel” fra “Concord and 9”, dog er de fleste af baggrundene kun stemplet i 1 retning, og et enkelt i 2 retninger. Derefter er det heatembosset med sølv, guld, hvid og perlemor.

Velankommet i Osted, var det masser at gå i gang med. Baggrunde der var færdige. Rester af topperbilleder fra OSH marathon.
Billederne kommer lidt i tilfældig rækkefølge.

Nogle af dagens sidste kort.
Ups, der er nogen er er ens, det plejer jeg ikke at lave.
2 af dem kan både bruges som Julekort og Love-kort
Ikke alt man laver bliver genialt, desværre driller skarpheden, for det er ellers et dejligt enkelt kort.
Inspireret af en die fra Altenew, med teksten “hi”, blev disse 3 neutrale kort til.
4 julekort, eller 3 love-kort og et julekort
Ikke helt ens, hvilke jeg har det bedst med 🙂
Kort, der var sødere i virkeligheden. Kortet i nederste række i midten kommer nok videre til cancerkort, da der er glimmer i XOXO. Jeg tænkte ikke over det i begejstringen over at have lavet kortet, men må sige at det ikke dryssede overhovedet.

Det blev til 28 kort, hvis ikke jeg har talt forkert (det ene var fra gårsdagens blogindlæg). Jeg måtte udlicitere opgaven med at tage billeder, og finde dele til de sidste kort, for at nå i mål. Tak Diana og Marianne.

Alle tekst stempler på dansk, er fra Gittes Eget design (Hobbyboden), Love-die og stemplet under, er fra det samme set, fra Hero Arts. XOXO die er fra Lawn Fawn. “with love”-die er fra Spelbinders. God jul dies, er 2 fra Gummiapan, og den sidste fra “Clean and simple”. Den ene hjertedie er fra “By Lene”, den anden er fra arkivet, men tror måske det er en Nellie Snellen. Stencils er fra Agateria.pl.

Så tror jeg, jeg er nød til at pakke om, og lave noget andet næste gang jeg er ude af huset. Jeg planlægger lidt at arbejde på et nyt album, men helt ærligt, så trænger min egen kortkasse til nogle nyheder, så det kunne være jeg skulle tænke på den først 🙂

Hygge
Ann

23 sep

Julekort

For dem der kender mig, ved at jeg ikke kan lide nisser. Dvs. Nåsår, allerede inden begrebet var landskendt. Bruger dog briller, uanset om jeg har drukket eller ej 😉 

Julekort er ikke min favorit disciplin, og der er sket et eller andet i år, for jeg skal da love for der har været gang i produktionen, til Operation Skriv hjem. 

Undervejs har Diana leveret nogle store udfordringer til mig.
Den første: brug dette (mest) brunlige julepapir, du har vundet, til noget fornuftigt. Jeg tror ikke jeg fik taget nogle billeder af den udfordring, men noget af det lykkedes ok.

2. udfordring, var 2 stemplede nisser, der var blevet vasket forket, så de var lyserøde. Der gik 2 uger, inden der var et bud klar, men her kommer det: årets første (og eneste) lyserøde julekort:

Pink jul 2018

Resten må i have til gode, til en anden dag 🙂

Ann

12 maj

International Scrapbooking Day

Det var vanen tro første lørdag i maj. “The paper events”, som er en Facebook-gruppe, der udspringer af The Papercrafting Magazine, havde igen stillet med 3 udfordringer.

Dagen blev brugt på udfordringerne, men havde en af de dage hvor jeg ikke rigtig føler at det jeg laver fungerer.

Første udfordring, var 4 grønne farvetoner, og en gul. Der var mulighed for at gradbøje udfordringen men her er hvad jeg fik ud af den første udfordring.

Her en uges tid senere kan jeg godt lide det, men jeg var ikke imponeret på dagen.

Tredie udfordring, var ikke meget anderledes, altså med tilfredsheden. Opgaven var en “muse” opgave, dvs man ser en andens værk, i dette tilfælde et layout, og så lader man sig inspirere derfra. Jeg valgte farverne, og lifte en ide fra Jennifer McGuiere.

Efter jeg havde sat delene fast, kunne jeg godt se at jeg gerne ville have haft lidt stempling på basen, men da var det for sent.

Anden udfordring var en teknik udfordring, der krævede splat eller sprøjt.

Det er det kort jeg blev mest tilfreds med den dag. Splatteriet i baggrunden er fra testen af mine alkohol inks. Men der var lige det projekt, som det skulle bruges til. På billedet ser kortet skævt ud, det er det ikke i virkeligheden, men der er en god portion foamtape, på det hvide panel, så det er hævet godt fra baggrunden.

Jeg regner med at være klar til udfordringer igen i starten af oktober, når det bliver cardmaking Day.

Hygge

Ann

11 maj

En blå udfordring.

Vi finder inspiration mange steder, og denne gang har jeg set en udfordring, der hedder: blå + stempel.

Nu er blå en af de farver jeg som regel har ret nemt ved at finde på noget, og da jeg havde set udforingen, havde jeg dagen inden indsendt et ret godt bud på udfordringen, men i en anden konkurrence. Så ideen blev genovervejet, og det gode vejr udnyttet, så halvdelen er lavet på terrassen.

Mine hjemmelavede alkohol inks har igen været fremme. Da inden var tør, men ikke gennemtør, kom der et lag foil på i sølv. Der er ikke andet til at holde folien, end inden, og den holder kun de steder hvor der er mest farve, og altså ikke er gennemtør endnu.

Stemplet er stemplet 6 gange, for at få et klart sort aftryk. Staz-on på fotopapir kræver tålmodighed.

Når nu der var rigget op til alkohol ink, blev der lige lavet lidtflere baggrunde.

De farvede kanter er blå/lilla foil. Der er også foil på selve det farvede område, mindet er svært at se på billedet.

Det sidste synes jeg ville være synd at ødelægge ved at stemple på, eller lægge en udskæring over. Måske er det færdigt, måske kom jeg til at se en teknikvideo i aftes, hvor der kan tilføres den ekstra lille smule, vi får at se.

Hygge

Ann

4 maj

Den tid på året….

Så er konfirmationskortene i omløb.

Dette er en bestilling jeg havde troet skulle se helt anderledes ud. Men når kortfoldningen driller, og bogstaverne er for store, ja så må man finde på noget andet.

Det farvede papir er fra stampin’ up. Blomsten er skåret hvid og indfarvet med sværte fra Altenew. Navnet er skåret på Silhouette, da de dies jeg havde planlagt at bruge var for brede.

På indersiden er der en pengelomme. “Tillykke” er en die fra Gummiapan. Stemplet er fra Wplus9, men kunne lige så godt komme fra andre producenter.

Hvis du vil se video med selve kortets foldning mål osv, er Dawn klar her.

I morgen er det international scrapbooking dag, og jeg har sat dagen af til min yndlingsbeskæftigelse.

Hygge

Ann

20 apr

Scrap på farten.

Det koster overvejelser hver gang vi skal på ferie/weekend. Skal jeg have scrapsager med eller ej? Nogle gange lader jeg være, nogle gange overtaler min mand mig, og som denne gang, besluttede jeg, at jeg hellere måtte tage lidt med, og det er blevet til et enkelt net.

Jeg havde lånt mig til en hulmaskine, så jeg blev ihvertfald nødt til at lave de huller jeg skulle bruge den til. Det skete også en af de første dage, hvor jeg fik startet min anti-planner op.

Det var vældigt hyggeligt med farvekort og video. Men det er begrænset hvor mange farvekort det et sjovt at lave på en ferie… så denne gang, skulle der lige liftes en ide jeg havde set på pinterest.

Kortet jeg havde set, tror jeg havde prikket mønsterpapir, og et bånd. Og en stor blomst på båndet. Men når man er på farten, så er det om at bruge hvad man har. Min ide var at det kunne bruges til konfirmation, men efter det er færdigt, synes jeg lige så godt det kan bruges i andre anledninger.

Prikkerne er et stempel fra Mama Elephant, der er stemplet 2 gange ved siden af hinanden. Pigen var en hvid udstansning jeg havde med, og båndet blev erstattet med et stribestempel fra Simon says Stamp. Jeg har af en eller anden grund kun 2 sæt med, med tekster, begge er fra Penny Black. Teksterne fylder ret meget, men her passede det godt.

Det gik jo smertefrit, og vi skal til fødselsdag i morgen, jeg var lidt småstresset over at skulle nå at lave kort i morgen eftermiddag, så da jeg fandt en færdigstemplet muffin (Altenew) sammen med udstansningerne, så blev fødselsdagskortet lige klaret med det samme.

Der er også en tekst på her, men den er dækket, da fødselaren måske kunne finde på at kigge med 😊. Men samme princip som den andet kort, denne gang er kagen dog hævet lidt med skumpuder.

Blandt de få stempelsæt jeg har medbragt, er det er et, der ikke har været i brug et stykke tid. Jeg stemplede alle blomsterne og bladene op 2 gange, det ene sæt blomster er dog endt i udskæringerne foreløbig.

Baggrunden er lavet af forskellige tykkelse striber, fra et sæt fra Simon says Stamp. Det samme som blev brugt på de andre kort.

Teksten er et stempel, med 2 farver sværte, igen fra Penny Black sættene. Dem mørke kant, er samme sværte som det mørkeste af teksten.

Til allekortene er der kun brugt hvid karton, der er farvet med stempelsværte, enten direkte, eller med stempler.

Lige for en god ordens skyld, så har jeg ting med, der endnu ikke har været i brug 😉.

(Ferie-)hygge

Ann

PS: jeg besluttede at fødselaren nok ikke kigger med så langt, så her er de 3 kort fra i dag.

31 mar

En lille serie.

Jeg er ikke så glad for serieproduktion. Det gør ikke noget at køre med et fælles udgangspunkt, men er ikke glad for at lave noget helt ens.

De 12 kort er startet med det samme udgangspunkt, en hvid base, med et stykke mønsterpapir.

Da det sidste kort skulle laves, synes jeg selv det er ved at være på tide at lave noget andet. Hvis du er i tvivl, så er det kortet med fjeren, der var det sidste 🙂.

God påske

Ann

26 mar

En lille forskel

I lørdags var jeg ude af huset og scrappe. Der var pakket let, så planen var at lave kort, men mere planlagt var det ikke.

Først gik jeg igang med at stemple lag-på-lag. Den samme blomst i 6 farvevariationer. Det er sætter Camilia build-a-flower, fra Altenew. Hvis der ikke står andet, er der brugt Altenew ink.

Herefter var det tid til at lave kort, der ikke er ens. Dog havde jeg været lige optimistisk nok, når vi taler om kortbaser. Jeg havde kun hvid med, og måtte købe lidt kraftkarton, for farvevariation.

Dagens første kort. Den prikkede stribe er et stempel fra mama Elephant.

De røde striber er et stempel fra Mama Elephant, stemplet med Memento, i farven “love letter”. Teksten er Gittes eget design (hobbyboden), trykt med sort Versa fine.

Teksten er fra et Altenew stempelsæt, der var med, men jeg har ikke noteret mig hvilket. Heatembosset med guldpulver fra Wow.

Teksten er skåret med en die fra Gummiapan, og efterfølgende farvet med en af baggrundsfarverne. Baggrunden et lavet med Distress Oxid, som en var så venlig at låne til mig. Bladene der er stemplet i baggrunden, er fra et stempelsæt fra “my favorite thing”.

Bladene er fra stempelsættet med blomsten, men denne gang håndstemplet direkte på basen, i en lysere farvekombination. Teksten er skåret med en die fra Gummiapan, på Hvidt papir, der efterfølgende har fået 3 lag heatembossing.

Basen er stemplet med Versa Mark, og har fået klar heatembossing. Stemplet er det samme som den lyseste farve af bladene. Fantasien var ved at være slidt op, så det var tid til lidt andet.

De næste kort er et lift, men da jeg kun har de små udgaver af stemplerne fra “my favorite thing”, måtte det blive A7 kort.

Da jeg ikke er en tålmodig farvelægger, bruger jeg Chameleon pens. Det bliver så lidt blakket, når jeg ikke sidder med optimalt lys ( ja, ja, bare giv lyset skylden 😉)

Derefter blev der klippet lidt i kanten for lidt spænding.

Tekststemplerne er fra Tree Scoops. Teksten er stemplet med Versa fine. Konturen på blomsten er stemplet med Memento “Tuxido Black”.

Lige et ekstra billede, for bedre billede af den højre kant.

Så var det ved at være sent på dagen. Mønsterpapiret er fundet i Tree Scoops, og fås i mange farver. Dien er fra Lene Design. Jeg havde den skåret hjemmefra, og da den kom tæt på mønsterpapiret, var det kærlighed ved første blik. Hvis jeg havde en bestilling, kunne det være fint med forbogstaver, eller med sølv til et sølvbryllup. Lige på fremstillingstidspunktet, kunne jeg bare ikke finde på noget, der ikke ville tynge kortet unødigt.

Aftens sidste kort, var med Operation skriv hjem som inspiration. Ikke at mine mest geniale ideer kommer efter kl 19:30, men det er gerne der jeg beslutter at enkelt er vejen frem. Flyet er et sæt med en helikopter fra Amy design. Stemplet er “Gittes eget design” (hobbyboden), og er stemplet med en hvid fra brilliance, som kun var med, fordi den ikke fylder ret meget i forhold til andre hvide stempelsværter.

Og så lige til sidst:

Oppakningen til dagen aktiviteter. Det eneste jeg var ude låne mig til, var Distress Oxid (som jeg ikke har nogen af), og en sizzix skæremaskine. Den sidste var kun dovenskab, da havde jeg ikke kunne låne, så kunne blomsterne været blevet klippet ud 🙂

Nu varer det lidt inden jeg skal ud af huset igen, så må vi se næste gang om det igen kan lade sig gøre at pakke, så armene ikke forlænges.

Hygge

Ann

8 mar

Bikini kort

Jeg har set dette kort en del gange, men har ikke tidligere kastet mig ud i det.

En søgning leverede en skabelon der var linket til på pinterest. Desværre var der en lille skævhed i skabelonen, som jeg kunne se med det blotte øje, så jeg ville lave min egen til Silhuette. Selvfølgelig kunne jeg lave det i hånden, men da jeg samtidig synes kortet var lidt for stort, havde jeg også brug for at det blev lidt mindre.

Et par dage, og en del udfordringer senere, er de første kort skåret. Det første valgte jeg at give lidt rigtige blonder, så det blev mere lingeri-agtigt.

Og hvad er der på bagsiden?

Lige en advarsel, det er lidt udfordrerne at få blonderne til at sidde nogenlunde pænt.

Kort nummer 2 skal tilpasses en speciel anledning, men her kommer det i “bikini versionen”, dvs den udgave det ligger i, inden det bliver pyntet færdig, til den udvalgte person/anledning.

Blomsten er i filt, og var en jeg fandt i skuffen, og man skal lige huske at kontrollere fra bagsiden, når man har stor pynt på forsiden.

De 2 baser kunne være på 1 stykke A4, så det færdige kort kan være i en almindelig kuvert (C6). De mønstrede papirer er begge fra Gummiapan og der er rigeligt plads til BH, trusser og stropper på et stykke 15 x 15 cm.

Hygge

Ann