17 mar

Kort til kassen.

Som så mange andre får jeg bestillinger til bestemte anledninger, og man ved præcis hvad anledningen er. Det modsatte forekommer også, dvs man laver kort, som man ikke har en aftager til, når man laver det.

Nogle korttyper er jeg ikke så glad for at lave til kortkassen, da de indimellem kan komme til at stå der rigtig længe. Så i dag er der kort til flere anledninger.


Et par unge damer kort, der både kan bruges til konfirmation og fødselsdag.

Der er også nogle til de unge herrer.

Alle fire er lavet ved at der er afdækket med tape, og der er brugt Distress ink til at opbygge et farveskifte til baggrunden. Derefter har baggrunden fået lidt Perfect pearls. Så er baggrunden blevet befriet for tap’en, og derefter kørt igennem en embrossing folder. Til sidst er der pyntet med en udskåren pige eller dreng (dien er fra dixi craft).
Som sagt er det nogen gange sundt at lave noget hvor man ikke kender anledningen. Og skulle du have lyst til at prøve, men ikke har nogen salgskasse, så er muligheden for at gøre en god gerning der altid hos Operation Skriv Hjem.
Hygge

Ann