13 maj

En dobbelt udfordring

Sidste lørdag, var det “Scrapbooking day”. Amerikanerne mener den er “national” og resten af verden mener den er “international”. I dagens anledning var jeg til Scrap maraton i Helsinge, og valgte at følge de udfordringer der blev postet hos Facebook gruppen “The Paper Event”, som er en gruppe der styres af folkene bag “The paper Crafting”. I år faldt alle 3 udfordringer lige i min smag, desværre nåede jeg kun 2 af udfordringerne.

Den første udfordring, indeholdt heat embossing.

Ideen er et lift, jeg så en video for et godt stykke tid siden, og jeg tror det var hos den gode Jennifer McGuire.

Jeg har brugt et layered stempel fra Altenew. Den ydre kontur, er stemplet med VersaMark på vellum, og der efter heat embosset i hvid. På det hvide karton inden under er konturen stemplet i sort., og herefter er de øvrige lag stemplet i nuancer af lilla. Bladet er kun stemplet på kartonen.

Hvis du selv vil prøve, så vær meget forsigtig når du heat embosser, Vellum er ikke glad for varme, og det krymper/ bølger.

Billedet blev godt fordi kortet er sat fast i min Misti. Jeg synes det bølger lidt, og det er ikke blevet bedre, efter det har ligget i pres et par dage :-/

 

Den næste udfordring, blev en dobbelt udfordring for mig. Da jeg skulle til og i gang, sad min sidedame og sagde hun havde set en æske, og det måtte lige være en for mig at lave……. Jeg kiggede på den, og har set på den før, men aldrig lavet en. Da dagen var helliget udfordringer, besluttede jeg mig for at så ville jeg bygge den fra bunden, uden opskrift.

Udfordringen fra “The Paper Event”, var et kort i med sommerfugle (og en masse andet), i farver fra pink over lilla, mørkeblå til sort.

Lilla sommerfugle, det er da ikke afskrækkende, hvad man ikke kan se her, er at sommerfuglene uden på æsken har fået “Wink of Stella”, så de har et let glimmerskær.

når æsken åbner, er der 3 “hylder/æsker indeni. Siderne af æskerne er stemplet og heat embosset. Et lille billigt trick, da jeg ikke var sikker på at jeg havde stempelsværter med til at lave en god farveharmoni.

Den færdige (lukkede) æske fylder 3 1/8″ x 3 1/8″ x 3 1/4”

Mens jeg byggede æsken valgte jeg at prioritere “lækkerness”, så den føles endnu bedre i hænderne, en den ser ud på billeder 🙂

 

God weekend

Ann

12 maj

På konfirmationsdagen

I dag er en af de store konfirmationsdage (i hvert fald hvor jeg bor). I den anledning, kommer her årets sidste konfirmationskort (hvad jeg ved af).

Mine input var: Glad for biler og parkour, der skal være plads til gave (penge).

Det blev til en simpel “explosion box”. Hvor en række sportsstempler blev til mønsteret på ensfarvet karton.

Her er indersiden af æsken. Den side der har et hvidt felt, er det hvide papir et lille cover-up, da konfirmandens fulde navn står på den side. Den tomme side med bilen, er til at skrive hilsenen. Da billedet er taget, er den ikke sat fast, da jeg synes det er nemmere at skrive pænt, så længe den er løs, og går det helt galt, kan der stadig laves en ny.

 

Det var alt for i dag 🙂 God store bededag derude, uanset hvad den skal bruges til.

Ann

3 mar

Træningslejr

Så er der sidste nyt fra træningslejeren. Her er gang i ideerne, og testene, inden det går løs i Gørløse i morgen, lørdag.

Der kommer ikke de store beskrivelser, bare lidt billeder fra nogle af testene.


Lidt fra teststempling. Problemet med at tage billeder om aftenen, er at de ikke altid bliver gode, og det bliver vist et gennemgående tema i dag ?


Har legat lidt med kuppelæsker, men da jeg manglede et vitalt mål, har det været nødevendigt at prøve sig lidt frem. Kom lige til at stemple lidt undervejs ?.


Den sorte æske var første forsøg, men da vi har en der ligger i sengen, ville jeg ikke heatembosse, som jeg ellers havde planlagt.


Jeg skylder måske lige at forklare, kærnen er en æske. Denne her er stemplet med 4 forskellige “ukrudts stempler” og et 5. Stempel er brugt til det lille ombuk i toppen.

Det var alt for i dag ?. Det kan være der bliver et gensyn efter weekenden. Med andre æsker .
Hygge

Ann

18 feb

One sheet wonder, i fri fortolkning

One sheet wonder, er når man får mange kort ud af et stykke mønsterpapir. Jeg har prøvet at få mest muligt ud af et stykke ensfarvet karton, og istedet for kort, har jeg leget med æsker. 

For at starte med begyndelsen, havde jeg set en æske, og ville give det et forsøg….


Ok, 3 forsøg ?

Den sorte og den blå, er der brugt et stykke A4 til hver af æskerne. Den råhvide var et stykke  karton på 6″ x 5 7/8″.  Så opstod udfordringen, hvor mange forskellige æsker kunne der komme ud af et stykke 12″ x 12″. Det blev til 3 stk. 


Den første æske blev 5 siddet, lavet af et stykke karton på 6″ x 11 7/8″.

Billedet er taget lige inden æsken blev samlet. Med denne type æsker, er det ofte nemmere at dekorere den, inden den bliver samlet.


Æske nummer 2, blev også en 5 kantet æske, men denne gang af et stykke karton der er 6″ x 6″.

Den sidste æske, blev en 3 kantet æske, også af et stykke karton på 6″ x 6″. Desværre glemte jeg at tage billede af den, inden den blev samlet. 

Fælles for æskerne, er jeg har tilpasset målene løbende, så den sidste æske skulle have været lidt lavere i toppen, efter min mening ?.


Stemplerne med sommerfuglen og blomsterne, er fra Layered Stamps, og den høje æske er stemplet med et sæt fra Tree Scoops.

Til sidst et gruppebillede af aftenens produktion


God weekend

Ann

4 feb

Hyggelørdag

Har i dag haft en rigtig hyggelig dag. Først en tur til scraplopper, hvor jeg nåede lidt sent frem, men der var stadig mulighed for at gøre et fund til en god pris ?. Et lille svinkeærinde på vej hjem, så der blev hygget shoppet, og kigget på ting og sager der ikke kom med hjem.

Herhjemme trængte den seneste uges scrapaktiviteter til at nå lidt videre i processen, men der er ikke alverden at vise, når man er ved at lave et album…. Her til aften blev jeg alligevel nød til at prøve at lave en æske jeg så i en video i går.

Det er en trekantet selvlukkende æske. Først et billede af hver af siderne….


På dette billede kan man for alvor se toppen.

Ovenover: åben æske

Nedenunder: lukket æske.


Selvom jeg ikke er den store farvelægger, er det lykkedes nogenlunde.
God weekend

Ann

23 dec

Nogle gange går det stærkt…

Her troede jeg havde styr på en lille smule, da der er en der ringer, om jeg har nogle æsker…
Jeg havde lidt, og fik i et ruf lavet 4 mere.


De fleste af mine æsker flyttede hjemmefra, inklusiv de 4 herover, sammen med kortene jeg lavede til værtindegave, så der er fuld fart på produktionen herhjemme, for jeg skal have lavet en ny forsyning til værtindegaven.

Og så er vi lige ved at være der….. I morgen er det juleaften!
Hygge

Ann

20 dec

Rar at se på, og røre ved. 

Endelig fik jeg en 5-kantet æske færdig.


Den første jeg var igang med, gik i stå, kunne ikke lige finde på noget pynt der vil fungere. Den er dog ikke opgivet, den må bare vente lidt på inspirationen.

De enkelte paneler er stemplet med lilla på ydersiden og med sort på indersiden


De lilla kiler imellem siderne, gør at æsken åbner op, og der bliver mere plads til at fange hvad der er i æsken.


Her er begge æskerne, den lilla prøvede jeg at gøre lidt mindre og så bygget i tommer, hvor den grå er bygget efter mål i cm, som var opgivet i den franske tutorial.
Hygge

Ann

18 dec

Flad ud.

Havde masse af planer for dagen, men blev sendt i seng ved middagstid, med feber, så mit æskeprojekt er ikke nået så langt som jeg havde regnet med.

Æsken er blevet samlet, den mangler pyntning.


I får ikke mere at se før den er helt færdig (fx. Den feature der gør jeg mener den er fantastisk).

Den færdige æske er større end jeg havde forventet, måske det har snydt mig fordi målene er i centimeter. Hver side er 8,5 cm bred og ca 10,5 cm høj, så der kan være meget guf i den ?.

Jeg kan allerede nu mærke at jeg skal omregne den til tommer, og måske lave den lidt mindre. 

God adventssøndag

Ann

17 dec

Projekt i startfase

For nogle uger siden, så jeg en fantastisk æske. Der er bare lige et par udfordringer. 

1.) Tutorialen er på fransk, og jeg kan max 50 ord på fransk.

2.) Målene i guiden er i cm – jeg plejer at arbejde i tommer.

3.) Tid. Til dels at kigge tutorialen grundigt igennem, og få skrevet mine egne noter.


Er ikke nået så langt endnu, men nu er noterne lavet, siderne er under udarbejdelse, og så håber jeg der er en færdig æske i morgen ?.

Hygge

Ann

15 dec

6-kantede æsker er hot.

Her i huset er 6-kantede æsker det der hitter lige nu. Den jeg har lavet i dag, er lidt i familie med den jeg lavede i går, men denne gang er der ikke “selvluk”.


A4 Karton kan bruges.

Skær et stykke katon i målene 8″ x 11″. Scor på den korte led i 2″ og 3 1/2″.

Den lange side scores i: 1 3/4″, 3 1/3″, 5 1/4″, 7″, 8 3/4″ og 10 1/2″. Lad kartonen ligge, og lav et mærker i kanten i midten af hver bane: 7/8″, 2 5/8″, 4 3/8″,  6 1/8″, 7 7/8″, 9 3/8″. Derefter laves der scorelinjer mellem midterpunktet og hjørnerne overfor (se billedet). De nederste 2″ i hver bane danner bunden, så der skal klippes op til den første scorelinje.


Jeg har også klippet bundstykket af på den smalle samlingsbane. Det er nemmest at pynte æsken mens den er flad, specielt hvis du vil stemple motiver på.

Husk at bukke alle scorelinjer, inden du samler æsken, ellers er der udfordringer i vente ?

Put dobbelt klæbende tape, eller lim på den smalle bane, og lim den smalle bane til den modsatte side.

Sæt æsken med bunden i vejret. Lim 2 modstående flapper sammen, og sørg for deres sider er parallelle, for så er der større chance for at æsken ikke bliver skæv.


Fortsæt med de øvrige sider. Når bunden er færdig, er det tid til at lave huller til bånd i toppen, og derefter montere båndet.

God fornøjelse hvis du forsøger at lave den, og ellers håber jeg det gav lidt inspiration. 
Hygge

Ann