23 sep

Lav et minialbum.

– ja, det var opgaven for et par uger siden, men det er som regel et lidt større arbejde.

For nyligt havde jeg set en video med Dawn’s Stamping thoughts, og synes hendes album så nemt ud, men jeg har ikke lige nogle kuverter hjemme til at lave en pæn lukning.
Kom til at bladre i mine dies, og der var en kuvertdie, der kunne bruges.

Selve siderne består af 3 kuverter men kan sagtens sætte flere sider/kuverter i.

Fordi kuverterne er i lidt anderledes udformet, end færdige kuverter, var det muligt at få lidt ekstra lomme i albummet, bag helsiderne af mønsterpapir. Men det er ikke rigtig synligt før det er noget i de “hemmelige” lommer.

Det var bare en hurtig visning, og jeg er ved at have brugt blokken med mønsterpapir, der er nogle halve sider tilbage, men mon ikke snart jeg kan erklære “jeg har brugt blokken op”.

Næste weekend står på Træf, så det er tid til at finde ud af hvad jeg så skal lave, og få pakket fornuftigt, dvs. ikke alt for meget. Der er stadig meget at lære 🙂

7 nov

Ny video

Så fik jeg endelig lavet et album, og der er også lavet en video, hvor jeg IKKE snakker (jeg ville gerne have den kort).

Base er kvistkarton, mønsterpapir er fra Tree Scoops.

dav

Det blev lidt tekstfattigt, men det er alligevel billederne der tælle mest, i dette tilfælde.

Hygge

Ann

2 apr

At skrive en vejleding

Jeg tror jeg er en sand mester i overspringshandlinger. I flere uger har jeg prøvet at finde noget der var vigtigere end at skrive vejledning til Layout albummet. I dag var det åbenbart vigtigere at skrive vejledning end at pudse vinduer, og bygge noget af resterne fra udfordringen i lørdags.

Åbenbart har jeg ikke taget billeder nok, da jeg var i gang, så lige nu er der en kladde, hvor dele af billederne er fra et andet album, for enten kan man ikke se hvad der bliver lavet på de billeder jeg har taget, eller også har jeg glemt at tage billedet…….

Nå, men den gode nyhed er at der nu bliver sendt et eksemplar til korrekturlæsning, ikke for stavefejl, dem laver jeg uanset hvad 😉

Så er I heldige, og jeg motiveret, så skulle der være en frisk vejledning om et par dage (medmindre at jeg bliver nød til at bygge endnu et album, for at få de manglende billeder).

Hygge

Ann

 

1 apr

Udfordringen

I går havde jeg scrap-/hyggedag med en veninde, og vi startede dagen med at kigge forbi Jean Scap.
Da Jean er ved at lukke, er der gode tilbud i butikken, og der er fundet spændende ting og sager på fjernlageret. Nogle af tingene fra fjernlageret er ikke på webshoppen, så der er lidt “ekstra” for dem der ligger vejen forbi. Et af disse kits fra fjernlageret fik jeg stukket i hånden med udfordringen: Lav et album.
Nu var det så heldigt at der var en vejledning med i kittet, desværre var jeg ikke så vild med sammensætningen, af det beskrevne album. Ergo begyndte jeg at kigge på de enkelte materialer. Hvilke endte ud med at jeg lavede et album af de sorte materialer i pakken.

Først kommer en stribe billeder, og i bunden er der et link til en video 🙂

Forsiden

Ryggen er rimelig bred, så der er masser af plads til pynt på de enkelte sider.

 

Forside, ryg og bagside

 

Hvis du synes du har set albummets design før, så er det magen til albummet fra den anden dag.

Der er lagt en video med lidt mere beskrivelse, samt visning af resterne fra kittet.

 

Håber du får en dejlig påske, nu vil jeg gå ind og se, om jeg kan finde på noget til resterne 🙂

Ann

30 mar

Layout album

Det er ca 1½ måned siden jeg lavede albummet, og havde ambitioner om at lave vejledning til det, men der var “lige” et par små ændringer. Vejledningen har jeg ikke fået lavet, og jeg ved heller ikke om den kommer, da jeg ikke lige lider af den helt store skrivelyst lige i øjeblikket.

Do fik jeg lavet videoerne, da jeg var færdig, så efter jeg endelig har fået lagt dem på YouTube, er der mulighed for at kigge på den første udgave.

Den korte version:

Den lange version:

Jeg ved ikke om der kommer en vejledning på den, det må tiden vise 🙂

Hygge
Ann

6 dec

6×6 album

Uha, det er længe siden. Men der sker jo stort og småt i ens liv, og lige for tiden har andre områder min opmærksomhed.
Sidste år bloggede jeg hver dag, op til jul, dette har jeg fravalgt i går, da jeg er ved at lave en anden blog, om et helt andet emne. Alligevel har der været tid til at lave et par albums, det ene er ikke helt færdigt endnu, men det andet der var tænkt som et “December Daily”-album, er blevet færdig, allerede den 5. december ;-). I mellemtiden er jeg så ikke længere sikker på at det skal bruges til December daily.

Denne gang er en hel del af mine kantpunches kommet på arbejde, så de ikke bare står og samler støv 🙂

Og er er også en stribe billeder, så hvis du hellere vil se i fred og ro, så er de her:

Forside.

 

 

Billederne er taget om aftenen, beklager at ikke alle sammen er lige skarpe, men det er ikke så nemt med kunstigt lys og guld der glimter 🙂

16 okt

Personligt album

Jeg laver en del album, men meget sjældent til mig selv. Denne gang har jeg lavet et album, der skal bo hos mig selv, og med det formål, at dokumentere det vægttab, jeg er i gang med.

Opskriften er en videreudvikling af det album jeg har kaldt “Smalt album”, der kan bestilles vejledning til på vejledning@becka.dk.

Der er også lidt billeder, hvis du vil granske i fred 😉

 

Det glimmerpapir der er brugt til bogstaverne, er meget tyndt, og derfor ikke så nemt at styre, for at hjælpe mig selv, lavede jeg en guide til bogstaverne i karton, så de var lettere at få på plads.

Det var alt for denne gang, forhåbentlig kommer der et par videoer inden længe, da de er optaget, men lige skal redigeres 🙂

 

Hygge

Ann

 

9 jun

Smalt album.

Endelig er den her, albummet jeg har arbejdet på de seneste måneder, er endelig blevet færdigt.

Vejledningen er også skrevet færdig, den skal dog lige testes inden den bliver tilgængelig ?.

 

Som det kan ses, er ryggen ret smal, faktisk er den lige over 1″, og indeni, er er “kun” 3 sider.

Ved der er forholdsvis få sider, er det heller ikke det helt store forbrug af karton. dog går der alligevel ca. 10 stykker 12″ x 12″ alene til sider, lommer og coveret.

Grundsiderne er ens, men når de enkelte sider har fået sine lommer, klapper og flapper, så er der ikke 2 sider der er ens.

Vejledning på dansk, kan bestilles på vejledning@becka.dk  (-og så håber jeg ikke jeg drukner i spam).

Jeg vil gerne lige have tid til at teste vejledningen igennem, rette et par grammatiske smuttere, og få en anden til at læse om det giver mening hvad jeg har skrevet, så selvom du skriver i dag, så kan der godt gå en uge eller to, inden vejledningerne bliver sendt ud. Vejledningen er gratis, på den betingelse at det er til dit eget brug, og at du ikke oversætter den til andre sprog. Hvis den med tiden skal oversættes til engelsk, så bliver den solgt mod betaling.

Er du mere til levende billeder, er der også en video:

Video

Nu vil jeg slappe lidt af, inden jeg skal til scrapmaraton i morgen, hvor jeg forventer at få lavet et album mere ?.

Ann

3 maj

Op på hesten igen.

Jeg startede på et album i Januar, og så lå det stille i 3 måneder.

I går blev der så gjort og det ved sagen, og det blev færdigt:

Det var længe siden starten, men når man først kommer i gang, så går det over stok og sten 🙂

 

I slutningen af 2016 levede jeg et album i samme serie, men nummeret større. Jeg fik aldrig lavet en video dengang, så når nu udstyret var fundet frem, så kunne man da lige så godt…….

 

Begge album er designet af Paper Phenomenon (Kathy King). Nu må jeg nok hellere arbejde lidt på mit eget design af et album, der “kun” har ligget stille i 2 måneder. Så der går nok lidt tid, inden der er en skriftlig vejledning klar :-).

 

Hygge

Ann

18 nov

Port følje

Porte følje, jeg er stadig ikke helt tryg ved ordet på dansk, ikke desto mindre, blev jeg øjeblikkeligt forelsket, da jeg så en tysk video der netop lavede en. Jeg har i længere tid gået og ledt efter et godt til en velegnet “album” til koge ord og citater, og jeg var sikker med det samme, endelig et projekt der ikke lige gik op i standartstørrelserne på billeder.

Først en video på dansk:

And the video is made i English too:

Selvfølgelig skal i ikke snydes for lidt stillbilleder:

1-forside 2-aaben 3-vandfald 4-vandfald 5-luki

 

Fandt også lige linket til videoen der var inspirationen:

Super smuk, men farvevalget var ikke velegnet til det jeg vil bruge den til.

 

Hav en fantastisk dag derude 🙂

Ann