Alkohol ink – papir
Når man arbejder med alkohol ink, kan man ikke bruge almindeligt papir. Jeg selv startede med fotopapir, og synes selv jeg opnåede nogle ret gode resultater. De der for alvor arbejder med Alkohol ink, arbejder med Yupo, “Foil tape sheets” eller “Alcohol ink Cardstock”, der er beregnet til det.
Der er forskel på “papiret”. Yupo er et syntetisk, og er et specielt plastik materiale. Det er ret dyrt, heldigvis har jeg været heldig at finde mindre pakker med Yupo, til en overkommelig pris. “Foil tape sheets” og “Alcohol ink Cardstock” sælges med Tim Holtz’s navn på, og er også i den dyrere ende.
i almindeligt karton, bliver alkohol inken opsuget hurtigt af kartonen. Fotopapir og “Alcohol ink Cardstock”, kan inken bedre flyde på overfladen, og lave spændende mønstre, og teknikker, men da overfladen er porøs, binder farven med de underligende fibre.
Skulle man have en farve der er lidt på afveje, har man på Yupo papiret muligheden for at “slette” et vildfarent element.
Hvis man bruger Yupo, og ikke kan lide resultatet, kan man rense papiret af med isopropyl alkohol, og bruge det igen. Dog vil jeg sige at hvis der har været meget ink på stykket, så vil det have en lille misfarvning, hvis blækket har været på i længere tid (nogle timer).
Til nogle teknikker giver det en stor forskel om hvilken type papir man bruger, hvor andre metoder, er der ikke den store forskel.
Billedet her til sidst, er der 4 på fotopapir og 6 på yupo. Man kan sagtens få gode resultater på de forskellige typer papir.
En del af billederne vil vende tilbage i de kommende indlæg, da der er leget med flere forskellige teknikker, metoder og hjælpemidler.