15 maj

Superhelte på vej

De her er lavet i løbet af foråret, men derfor kan de godt hilse på resten af verden. Alle 3 er ret ens, da det er de samme dies der er brugt, og de er da også er lavet samme dag. Alligevel er jeg sikker på at man alligevel kan finde en personlig favorit.

Alt behøver ikke være i vatter, specielt ikke når man har med en glad hund at gøre.

En glad lille hund i fuld firspring…..

Selvom man ikke er det store hundemenneske, kan man da kun smile lidt over en glad hund.

Da jeg lavede de her kort var min bagtanke også lidt, at det svarer lidt til et blomsterkort, det er temmelig neutralt, og kan bruges i de fleste anledninger.

12 maj

1 Die og et tema

Denne gang har jeg dog taget udgangspunkt i en die, og efter et par forsøg med de legesyge hunde, skulle der lige prøves en anden ide, men da der lige lå en udskåret hund på skrivebordet, kom den med på det rød/hvide kort.

Jeg er personlig helt vild med stemplet på det første kort, men det andet blev også tilfredsstillende, og egentligt er “du er noget gangske særligt” stemplet et lige stempel, men når det ikke er en hel blok, er det ret nemt at bøje, hvis det skal varieres lidt.

Kortene ser ret enkle ud, og alligevel er der designpapir, dies og stempler fra 4 forskellige leverandører på hvert kort (forskellen mellem de 2 kort, er så at rammen bag hunden kommer fra hvert sit firma).

Jeg havde egentlig tænkt over dette i nogle dage. Baggrundsdien med flagene, og om den vil fungere med den bagvedliggende farve som ramme om det hele. Det må jeg sige fungerede til min fulde tilfredshed, og så var det bare at finde lidt pynt og tekst. Et temmelig hurtigt kort at samle, da både hund og tekst var klar fra et tidligere projekt.

Der kommer indlæg mere med de legesyge hunde, de er vældig søde, men de er lidt svære at finde på noget, så kortene ikke ligner hinanden.

4 ½ måned unden scrap? -er du holdt op? Nej, jeg er ikke holdt op med at scrappe, men har været lidt ramt af, at skulle vente med at vis resultatet, og lidt andet fokus end bloggen, når jeg er ved computeren. Men jeg tror vi alle kender det, det er ikke altid vi får lavet lige meget, og det er nogle gange bare andre ting der optager vores tid.

Håber der var en ide eller 2 🙂