2 apr

Hotel version 1.0 beta

Så er rammen om mine mini ink bakker ved at være på plads. Så meget at det nu er muligt at se kassen. Den er ikke færdig dekoreret, men det skal der lige tænkes lidt over 🙂

En kort video

Der kommer ikke præcise mål på denne kasse, da den er lavet hen af vejen, og de forskellige mål er afhængige af chipbordet tykkelse.

Lidt billeder fra tilblivelsen:

Sider og bagside, inden samlingen, hvor stykker at chipboard er limet ind som afstand til de enkelte hylder. Øverst ligger det er senere bliver til hylder, top og bund.
lige inden hylderne bliver monteret på det ene sidestykke. Limen ligger klar i fugerne.
De 5 hylder er monteret i det første sidestykke, det ser noget skævt ud.
Hylder monteret i begge sidestykker, får lige lov at ligge lidt, med elastikker om.
Bagsiden er også monteret, og limen er lagt på kanterne, så toppen kan monteres
Toppen er lagt på. Dog var den en lille smule for lang, så der måtte lige trimmes lidt med hobbykniven.
Til sidst fik det lov til at så at tørre, med elastikker og ekstra vægt, for at holde på det hele.

Kassen skal dekoreres mere, men jeg har ikke lige fundet det helt rigtige endnu. fandt dog et stykke stof tidligere på dagen, der er med i kapløbet.

Tak for du kiggede med

Ann

17 mar

Ink hotel

Opbevaring af mini ink kubes

Jeg er den lykkelige ejer af den del mini ink fra Altenew. Fine små ink, i serier, der passer sammen. Efterhånden som samlingen er udvidet, er der opstået et lille problem med at have dem med, da de efterhånden fylder en del (- og selvfølgelig kan man ikke lade halvdelen blive hjemme, når man skal afsted).

Efter at have overvejet problemet et stykke tid, surfet internettet tyndt (og fundet gode løsninger i den gode og dyre ende), været i utallige byggemarkeder mm, for at se om jeg kunne finde en færdig løsning, nåede jeg frem til at jeg nok kom til at bygge noget selv. Det har jeg så fiflet med det seneste stykke tid, men ikke fundet den gennemtænkte løsning endnu.

Forleden talte jeg med en veninde, der står med den samme udfordring, og vi kom til at tale om Toffifee æsker. Æskerne inspirerede, og det kom der en halv opbevaringsløsning ud af.

Der er en video, der gennemgår alle trinene i at lave bakken til opbevaring. forhåbentlig har jeg også en transportkasse til bakkerne klar inden alt for længe 🙂



25 dec

25. December

 Jeg lovede lige i går, at vise lidt fra planlægningen, og det kommer her:

Evig pladsmangel

Lige inden der blev taget billeder til julekalenderen, og alle pakkerne blev pakket ind.

Det er vist lige meget hvad jeg gør, så løber jeg altid tør for bordplads. Stakken i venstre side, var gavepapiret, så der kunne pakkes ind, efterhånden som der blev taget billeder.

Tak fordi du har kigget med, og så må vi se om jeg ikke kan blive lidt mere aktiv på bloggen i 2019 🙂

Ann

24 dec

24. December

Dagens udfordring er egentlig tiltænkt en af de kommende dage, for det er lidt af en hygge opgave.

Sommerfugle på A5 karton

Sommerfuglen er udgået fra Stampin-up, og nærmest UMULIG at opdrive. Jeg har valgt at stemple og heatembosse sommerfuglen på A5 karton, da den er så stor, kan der blive til 2 kort af hver, hvis det er det man vil.

Det er nok noget farvelægning der kommer til at ske, enten med Distress Oxid eller en eller anden form for tusser. 

I ønskes alle en god juleaften, og nogle dejlige juledage. I morgen kommer der et enkelt billede fra planlægningen, bare så i ved, at selv en julekalender kan kræve overblik 😉

Glædelig JUL.

23 dec

23. December

Er der overhovedet nogen der har tid til at tænke på scrap i dag?

Stumpekort

Det går sikkert stærkt i dag, så det her bliver også kort:

En rest møsnsterpapir fra Tree Scoops. Tillykke fra Gummiapan, i 2 nuancer af pink. Blomster fra Gummiapan, skåret af de småstykker af metalfolie der er blevet til overs efter alle de andre udskæringer.

Jeg kan lide det som det ligger på billedet, hvad mon modtager finder på?

God lille juleaftensdag, og 4. søndag i advent.

Ann 

22 dec

22. december

Så er det ved at være tæt på. og som julen falder i år, burde der ikke være det helt store trafikale kaos, som der et nogle år.

Et hjerte kan bruges i mange anledninger.

Da jeg købte hjertedien, der er fra “By Lene”, synes jeg måske ikke jeg havde SÅ stort behov for den, men den kan meget, den hjertedie, den kan bruges til bryllup, Valentines day, og med de rette farver, går den faktisk også til jul.

Her ern en umulig sammensætning med hjertedien i guld, og teksten i rød metal. Begge dele kommer for også med et par udstandsninger i hvid, så der kan varieres eller farves efter eget ønske.

Tillykke er fra Tree Scoops.

Nu håber jeg du er ved at være klar, for nu varer det ikke ret længe inden juleaften er her.

21 dec

21. December

Så er det sidste udkald, eller….. for en del slutter arbejdsåret i dag, med alt hvad der hører til, af gode ønsker til kolleger, og ventende opgaver. Samtidig er det årets korteste dag (hvor der er mindst lys). På sådan en dag kan man godt bruge lidt andet at kigge på, og for at minde os om at lysere dage er på vej, er dagens udfordring noget mere sommerlig.

Et nemt prinsessekort?

Sommerfuglen er set før i kalenderen, men der var det en mindre størrelse. Tillykke er udskåret i forskellige pink nuancer, og kan danne lidt forskellige effekter på den måde.

Det er et kort jeg nemt kan se færdigt, og glæder mig alligevel til at se hvad modtageren finder på.

Sommerfuglen er fra Cerry Lynn Designs. Tillykke er fra Gummiapan

20 dec

20. December

Selvom alle omkring en taler om jul (og måske årsregnskab), er det ikke lige det kalenderen fokuserer på, fordi skal der bruges flere jule kort eller gavemærkater, er der ikke tid til at involvere en udfordring. Så, udfordringen tænker på de udsendte og fødselsdage.

Til endnu en gavetid

Et fødselsdagskort kan der da blive, men kommer helikopteren med?

Mønsterpapir fra Tree Scoops, Tillykke i grønt metalkarton, og dien er fra “Simple and Basic”. Helikopteren er fra AmyDesign.

Så håber jeg der kan blive “et eller andet” ud af det 🙂

Ann

19 dec

19. December

Så er det nu. Det er lige nu jeg går i panik, hvis den sidste julegave ikke er i hus, og det er noget slendrian, hvis den ikke er, for resten var indkøbt og pakket ind, inden den 1. december. Sådan er det hvert år. Da det kan være at modtager er lige som mig i den retning, og opgaven i går var mere end svær, kommer der i dag, en der er lidt lettere at gå til.

Klask og bask

Hurtigt og nemt, en kategori af kort, jeg kalder “Klask og bask”. Hvis bare tingene er skåret, tager det ikke mange minutter at “klaske” et kort sammen. Her kan udfordringen være at “højne niviauet”, eller kaste sig ud i “Clean and simple”, hvis man ikke er vant til det.

Hjertet er stadig fra Kina, men vil man have den rigtige vare, kan den findes hos Simon Says Stamp. “Tillykke” er fra Tree Scoops.

18 dec

18. December

Ho, ho, ho, ho, ho, ho, ho, ho, ho, ho, ho, ho, ho, ho, ho, ho, ho, ho, ho.

Her kommer årets værste udfordring, og den er ikke ondt ment, men jeg er simplet hen nød til at snige den med ind.

Traktor!!!! 

Nej, det er ikke en bil, ikke en båd, men en Traktor!!!! (synd i ikke kan høre min nevø og hans begejstring for det fantastiske køretøj).

Jeg ved den er svær, og derfor er der også hele 2 tekster at vælge imellem. Det er også muligt at udelade traktoren, men er der lidt rester fra grisene og koen, så er der virkelig muligheder 🙂

Traktoren er fra Yvonne Designs, Hurra er fra Tree Scoops og “Held og Lykke” er fra Gummiapan.

Gad vide om det er nu jeg skal blive nervøs for mit fødselsdagskort? -så længe er der heller ikke til. Og det er vel for meget at ønske sig et kort med en orange traktor 🙂