10 aug

Sommerinspiration

Om sommeren er jeg sjældent inspireret, men når det endelig sker, er det som regel noget fra gemmerne der dukker frem. I denne omgang skulle jeg lave et fødselsdagskort. Det kommer i ikke til at se, men det affødte lige 2 andre kort.

Et enkelt kort der kan bruges til mange anledninger. Baggrundskartonen ligner børstet stål, og man kunne have skåret “du” ud af baggrunden og rykket den lidt, det har jeg dog ikke valgt. I stedet er der skåret 2-3 sorte “du” og et ekstra “du” i samme karton, og forskudt lidt da de er sat sammen. en lækker effekt, når man står med kortet i hånden.

Det andet kort, er faktisk afledt af det første. Baggrunden med hjernerne var et, jeg havde lavet for et stykke tid siden, men da jeg kiggede på mine stempel/die sæt, med de generelle ord, så kom det af sig selv.

For mig er viser det mig at de generelle stempler og dies med ord, er nogen jeg finder frem igen og igen. og selvom der er skygge til en die, det er der til begge 2, så er man ikke tvunget til at bruge den.

På det lyserøde kort er der leget med 2 farver stempelsværte, og det grå er der heatembosset med sort. Det sidste kan godt være en udfordring på metalkarton.

God sommerhygge

Ann