19 nov

Ikke så julet

Det er fantastisk at jeg har lavet så mange julekort, som jeg har i år, da jeg ikke er den store julefan, og ikke bryder mig om nisser.

Det blå kort havde jeg haft i tankerne, siden jeg så dien første gang. Ikke at det skulle være blåt, men at der skulle være en nisse der stak næsen frem, i mellemrummet i midten.

Da vi var til Lisbeths Scraptræf, var jeg så heldig at en af de andre fra min gruppe vandt dien fra Hobbyboden, -og jeg fik lov at låne den. Samtidig havde jeg en nisse liggende fra det seneste stempelssæt fra Danske streger, der var farvelagt.

Det er et forsøgskort, og alt, undtagen basen, var rester jeg havde liggende lige ved hånden, men jeg blev glædeligt overrasket over resultatet.

Det andet kort, lever lidt op til at der ikke behøver stå jul på et kort, der er trods alt nogen der ikke holder jul, men alligevel godt kan modtage en vinterhilsen.

Dien med fodsporene fra Gummiapan, plagede om at komme med mig, da jeg gik forbi den, og den kom også hurtigt i brug. Ganske enkelt er fodsporene skåret i en rest, der blev til et banner. Op mod en kraftigt farvet baggrund og en lille tekst. Sødt, og enkelt.

Jeg mangler stadig de julekort jeg skal bruge til min kortklub, dem til familien, og gavemærker, men mon ikke jeg når det 🙂

Hygge
Ann

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *