8 aug

Layered stamping, nu endnu lettere.

Tilbragte aftenen i går, med at skulle afprøve noget teknik. Da det forventede resultat udeblev, var irritationen dobbelt så stor, da jeg så heller ikke fik justeret lagene helt præcist.
Istedet kom jeg til, at rase/meditere lidt over problemet med, at få lagene til at sidde godt, i forhold til hinanden. Jeg har tidligere skrevet om emnet, men nu er der muligvis en endnu bedre mulighed for at blive glad for dit arbejde?.

Så her er min seneste version af; let styring af lag-på-lag stempler med brug af præcision stamper (Misti).

Start med at tage et stykke hvidt karton eller papir, og stempel konturen på kartonen. Det er muligt at stemple flere konturer på en gang. Sørg for at 2 af siderne følger kanterne i præcision stamperen. Hver gang der skiftes karton efterfølgende, er det vigtigt at kartonen flugter helt op til de samme 2 sider.

Brug en god sort, her er brugt VersaFine. Vælg så mørk en farve som overhovedet muligt, og gerne en sværte som står knivskarpt.

Derefter tages stemplet af igen. Dette lag skal måske bruges igen senere.

Tag det stempel med den største flade, og match det med den kontur du har stemplet. Stempler du flere af gangen, så juster 1 stempel til perfekt placering, luk låget, åben igen og fortsæt til det næste.

Når stemplerne sidder som det skal, tages kartonen der er stemplet konturerne på ud, og det karton/papir man vil have det færdige resultat på lægges i.

Indfarv stemplerne med den lyseste farve*, og tryk.

Tag kartonen ud, og rens stemplet.

Indsæt kontur stemplingen igen.

Tag dig god tid til at tilpasse det næste lag perfekt. Jo mindre flade stemplet har, jo sværere er det at finde den perfekte placering.

Når stemplet er på plads, skiftes der tilbage til kartonen hvor det første lag er stemplet på.

Stemplet indfarves med den næst lyseste farve*, og trykkes.

Derefter tages stemplet af og renses. Katonen fjernes, og arket med den stemplede kontur lægges i, igen.

Er der flere lag, stemples de på tilsvarende måde.

Ingen er ufejlbarlig, men det er en meget lille forskel, der kun ses, hvis man har stemplet det ?.

Den er flot, men der er også 6 lag. Heldigvis er det sjældent at der er så mange lag.

Nogle gange er motivet enestående uden konturen, men for helhedens skyld, skal vi også lige have den med. Indsæt arket med den allerede stemplede kontur, og juster konturstemplet, så det sidder helt perfekt.

Tag kontur stemplingen ud, og insæt kartonen med de øvrige lag.

Konturen stemples med den mørkeste farve*. En sort kontur kan være flot, men hvis man stempler konturen med en mellemgrå, en brun, eller en mørk farve, inden for den farveskala man ellers har brugt, giver det en lidt mere afrundet helhed.

Til sidst de 2ark. Jeg var imponeret over hvor meget nemmere det var at sætte stemplerne præcist på denne her måde, så synes jeg ikke det gør lige så meget, at man skal skifte rundt hele tiden.

*) Farver: hvis man bruger nogle typer stempelsværte, er man nød til at trykke fra den lyseste farve til den mørkeste. Inks som Distress oxid, versa magic og brilliance, kan man godt trykke en lys farve oven på en mørk farve, men det kræver at den er HELT tør, inden næste lag trykkes.
Håber der var lidt inspiration til, at finde de stempler, der har drillet tidligere, frem igen og se om de kan komme til at blive nyttige igen ?.

Hygge

Ann

Ps: stemplerne jeg har brugt er fra Altenew, og er 2 sæt, der hedder “best bud” og “bud thanks”. Stempelsværterne er Memento, undtagen den sorte, der er fra VersaFine.

7 jul

På sommervisit

Jeg var så heldig at blive inviteret på scrap hygge den anden dag.

Værten var en jeg ikke plejer at sidde sammen med, men vi plejer at snakke sammen, og beundre hinandens arbejde. Det gør så også at man får prøvet lidt andre teknikker og får lidt nye ideer.

Der skulle testes stempler fra Studio Light, og snakkes……

Der skulle afprøves lidt teknik, så det gik ikke så hurtigt som man ellers kunne have forestillet sig.

De røde blomster virkede lidt kedelige, da de blev stemplet op i lyserød, men da der kom en anden type stempelsvære ind i farvekabalen, så var det lige pludselig en helt anden sag. Jeg er voldsomt glad for farvespillet i det sidste kort.

Så hvis du prøver et lag på lag stempel, og du synes resultatet er skuffende, så prøv med nogle andre farver. Nogle gange hjælper det også med andet papir.

Studio Light har en stempelguide bag på deres stempelsæt, hvor de anbefaler at man starter med det stempel der har den største overflade, og slutter med det stempel der har de fineste detaljer og den ydre kontur. Hvis det kniber med at få justeret alle lagene så de passer, har det vist sig at være en mulighed at gøre følgende:

Start med at stemple konturen, og hvis du bruger en misti(-klon), så sæt stemplet i det modsatte hjørne end hvor du plejer at have stemplerne, så kan du rense stemplet af, og lade det blive siddende, vender papiret, og ruger den modsatte side til de efterfølgende lag. Når alle lag er stemplet, kan papiret drejes tilbage, og konturen kan stemples endnu engang, hvis den har brug for en opfriskning. (Specielt hvis du bruger blæk, der lægger sig oven på hinanden, fx versa Magic og Brilliance).

Det var alt for i dag, og husk, man kan godt scrappe selv om man holder ferie, specielt stemplede kort er nemme at have med på camping og i sommerhus 🙂

Ann

6 jul

Når der er kommet pakke

Nogen gange kommer der en pakke. Pakken er ikke gratis, men det gør ikke noget, hvis det bare er lækre sager der er i den.

Sidst der kom pakke, var jeg vist kommet til at bestille “nogle få stempelsæt”. Da jeg lige havde hentet pakken, var vi på vej til fødselsdag.  Sådan nogle fødselsdage kan godt være ret lange, når der ligger nye stempler og kalder på en. Da vi kom hjem om aftenen, måtte det ene stempelsæt lige testes……..

Der gok dog over et døgn før der for alvor var tid til at lege 🙂

Kagerne blev stemplet den sene aften, og kortene blev lavet et par dage senere.

Alle stempler er fra Altenew, der er mange dele i cupcaken, tror nok det er 7 stempler. Baggrunden bage den grønne/orange kage er også et stempel, som jeg har kigget på længe, men først nu har kunne se hvor mange lækre baggrunde der kan pyntes med det. Embossing folderen der er brugt på det ene kort, er fra “We are Memory Keepers”.

Jeg havde også kommet til at investere i nogle af de nye stempelset fra Studio Light, og det første der blev testet, var dette, som min tante var helt vild med. Baggrunden er lavet med distress ink, perfect pearls og vand, og endte ikke som den skulle se ud i mit hoved 🙂

Der bliver lavet lidt, selvom jeg ikke synes det er så meget i øjeblikket.

Hygge

Ann

18 feb

One sheet wonder, i fri fortolkning

One sheet wonder, er når man får mange kort ud af et stykke mønsterpapir. Jeg har prøvet at få mest muligt ud af et stykke ensfarvet karton, og istedet for kort, har jeg leget med æsker. 

For at starte med begyndelsen, havde jeg set en æske, og ville give det et forsøg….


Ok, 3 forsøg ?

Den sorte og den blå, er der brugt et stykke A4 til hver af æskerne. Den råhvide var et stykke  karton på 6″ x 5 7/8″.  Så opstod udfordringen, hvor mange forskellige æsker kunne der komme ud af et stykke 12″ x 12″. Det blev til 3 stk. 


Den første æske blev 5 siddet, lavet af et stykke karton på 6″ x 11 7/8″.

Billedet er taget lige inden æsken blev samlet. Med denne type æsker, er det ofte nemmere at dekorere den, inden den bliver samlet.


Æske nummer 2, blev også en 5 kantet æske, men denne gang af et stykke karton der er 6″ x 6″.

Den sidste æske, blev en 3 kantet æske, også af et stykke karton på 6″ x 6″. Desværre glemte jeg at tage billede af den, inden den blev samlet. 

Fælles for æskerne, er jeg har tilpasset målene løbende, så den sidste æske skulle have været lidt lavere i toppen, efter min mening ?.


Stemplerne med sommerfuglen og blomsterne, er fra Layered Stamps, og den høje æske er stemplet med et sæt fra Tree Scoops.

Til sidst et gruppebillede af aftenens produktion


God weekend

Ann

14 feb

Uden plan

Nogle gange ved man hvad og hvordan man skal lave et kort, andre gange opstår det bare ud af de ting der ligger i den nærmeste nærhed. 


Dette var et forsøg på at lave et kort, der ikke er et decideret herrekort, men kan bruges til hvemsomhelst. Der er lidt glimmer på træet, men det blev ikke helt som forventet, det sker for os alle sammen.

Det næste tog ret lang tid, og mange forsøg….


Baggrunden har først fået removable tape (nogen kalder den blå M3) herefter er papiret kommet i embrossingfolderen. Herefter er der brugt “Metallic lustre” i orange. De første par forsøg, brugte jeg en anden tape, men den endte med at ødelægge papiret, når det blev fjernet efter farven var tilført.

Blomsten skulle der også et par forsøg til. Stemplet er fra “Layered stamps”, og specielt et af lagene skulde man holde tungen lige i munden, for at ramme rigtigt. Bladet lykkedes dog i første forsøg. Er gevaldig glad for solsikken, så mon ikke der kommer flere af dem ?

Det var alt for denne gang.

Ann.