9 jan

Inspiration

Når man skal igang med et nyt kort, kan der være mange kilder til inspiration. Der er mange hyggelige timer på Pinterest og nettet generelt. Nogle gange bliver man også inspireret af hvad man nu har.

Rester første til disse 2 kort

Faktisk er disse kort startskuddet til hele min ide til dette tilbageblik på at arbejde med lidt udstyr. Jeg et (også) indehaver af en skæreplotter, som jeg holder meget af at lave filer til, men har også den holdning, at hvis det er hurtigere at lave med skæremaskine (og scoreboard), så ser jeg ikke nogen grund til at lave/købe en skærefil. Da der var en der lagt skærefil til salg på dette kort, var jeg lidt forundret, fordi jeg personligt mener at det er meget hurtigere i hånden. Du kan jo prøve hvis du har lyst 😉

Hvis du tager et A4, og deler den på den korte led så du får en lang smal strimmel (29,7*10,5 cm). Buk den på midten. Fra hver af yderkanterne måler du 10,5 cm, og laver en ny bukkelinje. Herefter åbner du kortet og limer de 2 smalle stykker sammen inden ved den midterste bukkelinje.
Herefter pyntes kortet. hvis du vil have bånd på som mit har, er det et lille fif, at kippe et par hakker i kanten, og lade båndet komme ned at ligge, så rucher det heller ikke rundt.

Dem med falkeøjet kan se at det er ikke de mål jeg har brugt på mine kort. Mine kort i A6, er ikke rigtig A6, men næsten. Da jeg bygger mit det meste i inch, så bruger jeg en kombination af målene for Amerikansk A2, og Europæsisk A6 som er næsten lige store, men ikke helt. Derfor er mine må i inch som følger: Striben ser laves er 4 1/8″ x 11″, og det færdige kort bliver 4 1/8″ x 5½”. Hvis jeg skriver mål i cm, så hold dig til cm, og det samme med tommer/inch, fordi målene passer sammen inden for måleenheden, men det går tit galt når man prøver at omregne et mål af gangen.

Det øverste af kortene holder ikke helt de mål jeg beskrev før for scorelinjerne, og det er fordi kortet er så nemt at tilpasse, at da mit billede ikke helt var bredt nok, så lavede jeg scorelinjen så den passede til billedet, og derved blev blokken i venstre side lidt brede, men du lagde sikkert ikke mærke til det, vel 🙂

Det var lidt (meget) om et helt enkelt kort, der er nemt at tilpasse, hvis dit mønsterpapir ikke har det perfekte mål.

Og nu kortet er åbent, kan jeg se jeg har brugt hjørnerundere, de er ikke nødvendige, men alligevel et af de første værktøjer jeg selv købte, fordi de ofte kan fås billigt, nogle af dem fylder ikke ret meget, og de er altså bedre til at klippe flotte rundinger end jeg er med en saks. Men der er absolut ikke nødvendige når man begynder at lave kort med det man har i gemmerne derhjemme.

Hygge
Ann