7 jun

Genbrugsudfordring

For nogle dage siden stillede Charlotte Hørdum Ravn en sjov udfordring på Scrapsisters.
“Lav er projekt med noget af dit ældste materiale, og noget af det sidste du har købt.”

Det er den slags udfordringer jeg elsker at gå at fundere lidt over. Jeg havde en ide, men min kreative selvtillid var lidt ramponeret, så der måtte et par dages tilløb til.

Først fandt jeg resten af en blok, som jeg lavede mit første album af. jeg tror jeg har købt den på udsalg i 2013. Og så har jeg for nyligt investeret i Gittes egne design – Basis Retro blad.

Første kort.
Første forsøg

Tillykkedien er en lidt ældre die, men jeg kunne ikke få plads til min første Tillykkedie.

De næste kort der blev lavet i samme omgang, endte i mini slim line formatet

Andet kort, med næsten samme materialer

Kort nummer 2 har mindre blade og er lidt fladere end det første.

Et aften billede der viser de 2 første kort

På aftenbilledet kan det bedre ses der er lidt mere fylde i det første korts blade, og teksten er der også flere lag under, for at træde mere frem.

Og så måtte jeg sove lidt på det……

Efter lidt søvn, kom jeg i tanke om det jeg havde overvejet.

Næste dag, kom jeg i tanke om jeg ville have lade bladene krølle helt rundt, bare for at se om det fungerede. Jeg var ikke helt vild med det, så det blev kun de nederste af blomster bladene. Til gengæld fik jeg både 8 blade ind i den samme blomst, og min første “Tillykke” tekst die med på kortet. Det færdige kort har en retrowibe for mig, men det kan have med de “gamle” materialer at gøre.

En rigtig sjov udfordring, der skubber lidt til en ide jeg har puslet med et stykke tid, men det kan være i kommer til at se mere til den her på bloggen.

Vil du prøve Charlottes udfordring? For mig satte den i gang med nogle tanker der fik mig til at lave noget andet.

Hilsen
Ann