Sidste efterår, var en ung dame og jeg ret betaget af det her stempel fra Woodware.
Jeg var så heldig at finde det på en byttebænk, til en god pris, så nu skulle det være. Det første havde et lille uheld, da det godt kan knibe med at bevare overblikket under farvelægningen, når yderstregerne er krøllede, og ikke hænger sammen hele vejen.
Han bliver ret sød, men man skal huske læsebrillerne og den gode lampe, når man skal i gang.
Hvorfor den overskrift? Jo, jeg var ved at skrive herrekort, men de går også til damer, der har kørt sådan en. Jeg ville skrive retrokort, men så gammel er jeg da heller ikke….. OK, jeg havde en Puck da jeg var ung, uden mælkekasse, men den sørgede for at jeg kom rundt, når det nu var sparsomt med busser om aftenen, der hvor jeg boede.
Jeg er ikke så vild med den store avancerede farvelægning, men da jeg var et sted, hvor der ikke var så meget plads, så var det en god ide af farvelægge. Indrømmet, det tog tid, også fordi jeg gik lidt (for) meget op i gråtoner og forkromning.
Men jeg kan kun sige at resultatet var værd at vente på. Og så er jeg ret sikker på at de nemt kunne være godt kort til en (tidligere) Puch-fører i sin bedste alder 🙂
Skulle der være plads til en lille stikpille, kan man jo altid tilføje “ikke” foran teksten.
Et par kort hvor var heldig at mønsterpapiret og stemplerne talte sammen.
Mønsterpapiret fra Felicia, var bare nok, til at det ikke behøvedes andet end et stort stempel. Enkle stilrene kort. Lavet ud fra principperne i CAS (Clean and simple), i den hårdeste fortolkning. Dog er der lidt for meget farvedækning, til at være rigtig CAS.
Nogle gange, er tanken bare bedre en resultatet.
Det er ikke billedet der er dårligt, men det her kort fungerede bare 500% bedre inde i mit hoved. Jeg tog det med, for at vise, at det er ikke hver gang min vision, og den virkelige verden hænger sammen.
Ville bare lige vise at det også driller mig en gang i mellem.
Jeg var for nyligt så heldig at vinde en blok med julepapir, og diverse pynt. Den aften gik der turbo i den, fordi jeg ikke lige vidste hvad jeg skulle gå i gang med. Så på 3 timer, nåede jeg 16 kort!
Indrømmet, det er mere “klask og bask” end de store tanker bag, men indimellem skal man prøve noget der ikke er som det plejer at være.
Papiret gav meget, og jeg valgte at lave 4 af gangen, med samme farve base.
På den måde jeg valgte at arbejde den aften, gjorde samtidig at der var et minimum af rester bagefter.
Til de sidste fandt jeg også lidt danske stempler frem, fra NHH. bare lige for at give det sidste.
Nogle af dem Kunne godt være stemplet mere, men når man ikke er hjemme, med hele lageret, så må man “nøjes”, eller give det sidste særpræg, når man ved hvem modtageren er.
Synes du “Nutcrackerne” er uhyggelige? Det gør jeg, så derfor måtte jeg gøre en ekstra indsats for at få dem udryddet 🙂
I de næste dage kommer der et par blogindlæg mere, med en del af produktionen, fra mit seneste “Lisbeths Scraptræf”.
Samtidig en tak til de butikker og grossister, der sponserer gaver til gevinster på diverse arrangementer vi deltager i.
Jeg har sjældent scrap med på ferie, ikke fordi jeg ikke vil scrappe i ferien, men fordi det fylder og vejer, og jeg ikke bruger det nok i forhold til besværet. De kort jeg så, var så enkle, at man kan klare det med en saks, og dobbeltsiddet karton.
Ok, jeg indrømmer, jeg er ikke på ferie, og havde hele arsenalet af værktøj, dies osv, ved hånden. Formatet er “slim card” og “mini slim card”. Mit slim card, er vist lidt for bredt i forhold til standartmålene, men det var dejligt nemt at forholde sig til et stykke mønsterkarton på 8″ x 8″.
Den hurtige opskrift er: tage et stykke mønsterpapir med print på begge sider, skær det til 8×8″ eller 6×6, hvis der er mini slim card. Fold det på midten. Tag en die, der er lidt større end bredden på det foldede karton, og afrund den ene ende. Husk kun at skære halvdelen!!!!!!
Åben kortet, og lav en linje fra buens laveste punkt ved midten og ud til kanten på den del der skal være forsiden. Hvor skrå den linje er, afgøres af dig.
Hvis du har gode øjne, kan du se en lille hvid kant langs forsiden. Det er skrivefeltet, jeg har lavet så kanten passer i samme hældning som forsiden, og løftet en anelse, så kanten lige tittet over, og giver lidt effekt.
Ferieversionen:
Kortet kan laves med blyant, saks og lineal , hvis man ikke har andet til rådighed. For at lave buen, må man være opfindsom, og finde noget der er rundt, en skål, tekop eller andet.
Om sommeren er jeg sjældent inspireret, men når det endelig sker, er det som regel noget fra gemmerne der dukker frem. I denne omgang skulle jeg lave et fødselsdagskort. Det kommer i ikke til at se, men det affødte lige 2 andre kort.
Et enkelt kort der kan bruges til mange anledninger. Baggrundskartonen ligner børstet stål, og man kunne have skåret “du” ud af baggrunden og rykket den lidt, det har jeg dog ikke valgt. I stedet er der skåret 2-3 sorte “du” og et ekstra “du” i samme karton, og forskudt lidt da de er sat sammen. en lækker effekt, når man står med kortet i hånden.
Det andet kort, er faktisk afledt af det første. Baggrunden med hjernerne var et, jeg havde lavet for et stykke tid siden, men da jeg kiggede på mine stempel/die sæt, med de generelle ord, så kom det af sig selv.
For mig er viser det mig at de generelle stempler og dies med ord, er nogen jeg finder frem igen og igen. og selvom der er skygge til en die, det er der til begge 2, så er man ikke tvunget til at bruge den.
På det lyserøde kort er der leget med 2 farver stempelsværte, og det grå er der heatembosset med sort. Det sidste kan godt være en udfordring på metalkarton.
Jeg laver sjældent børnekort, men det lader til at der er et behov for dåbskort i øjeblikket. Derudover “faldt” jeg over en børneblok, som er nem at arbejde med.
Der er brugt en del rester til kortene. Rester fra dåbskort, rester fra et af de andre kort, eller en ide er videreudviklet.
Det var alt for denne gang, og husk det behøver ikke være super svært hver gang man sætter sig til bordet for at lave noget.
Jeg så en video hvor man lavede et juletræ af restekarton og kvadratiske dies. Iden var god, men jeg brød mig ikke om det færdige resultat, juletræet blev for bredt i min verden. Men så kom jeg til at tænke på nogle nestede rombedies jeg har fra “Gittes eget design”, og tænkte at det må afprøves, når altså lige mine kolleger er færdige med at holde ferie, så jeg har lidt fritid igen 😉
Aftenbilledet er ikke helt godt, men det gør det lidt nemmere at se træerne når de er færdige. Til hvert træ, har jeg skåret et sæt rammer i en fast farvet grøn karton, og til det ene træ, et sæt i grøn metal karton, og det andet grønt glimmerkarton.
Det tager lidt tid at samle juletræerne, og jeg valgte at bruge et stykke tyndt sort karton at samle dem på, og derefter klippe det fri, for hvis jeg kom til at lave et lille mellemrum et sted, så kan man ikke se det 🙂
Et “fristilskort”, hvor der bare er brug hvad jeg havde lyst til. Teksten er fra NHH, Romberne fra “Gittes eget design”, baggrundspapiret er fra “By Lene”, glimmerkartonen fra Rema (tror jeg nok), den faste grønne, er linen karton.
Det andet kort kunne være et designteam kort, det hele kan fås i den samme sted.
Da jeg skulle sætte tekst på kortet, var der en svensk julesang der bare ikke ville forlade mit hoved, så den endte med at inspirere. Efter at have sovet på det, tror jeg faktisk også den findes på dansk, men der er desværre går “omkvæd” i den, så jeg kan ikke engang huske versene, og slet ikke hvilken sang det er.
Skulle du have lyst til at bygge et juletræ, så kig i denne video. Du skal ind til ca 4:40
Jeg brugte lidt tid til at få langt mine dies så præcist som muligt, og har ladet dem ligge i pakken med tapen på, for jeg drømmer om et par træer mere, og så er diene klar, og skal jeg bruge en enkelt inden, så kan jeg snuppe den, og sætte den på plads bagefter.
Disse dies, der har hjørner har det været en stor hjælp at lægge dem på mit skæreunderlag, og lade spidserne føle linjerne på underlaget, så alt ikke er overladt til det forkromede øjemål, når man prøver at lægge dem så de danner ensartede rammer.
Håber du fik en ny ide, eller lyst til at prøve at lave dit eget. Ann
Det er igen hemmelighed, indimellem er jeg lidt anderledes. for det første har jeg længe ikke ment at jeg havde behov for Distress Oxid.
Dog er jeg kommet til at købe 10 farver nu, og de er valgt ud fra at der skulle være lidt af hvert, og i klare farver. Jeg har bevilget mig selv at jeg må have op til 15 farver, så der er lidt at give af endnu 🙂
Hvad har det med regnbuer at gøre? Jo, der har over det sidste 1½ år været mange (rigtig mange) udfordringer der havde regnbuer som tema, og jeg er ikke den store regnbuefan i forvejen, så da jeg så en udforing med en fantastisk gevinst, og opgaven var regnbue, så var det tid til at tænke lidt “hvordan kommer den ikke til at ligne alle de andre”?
Første ude var sort baggrund, når jeg endelig har fået Oxid, var det en god måde at indvie dem på.
Jeg startede med at score linjer for hver 3/4″ i en vinkel på 45°, derefter skorede jeg linjer på den modsatte led , så terne dannedes. Derefter delte jeg arket så den ene del var lidt større end en A6, til baggrunden.
Den anden del blev lavet til sværteskabelon
Der er klippet langs scorelinjerne, så den har kunne lægges oven på baggrunden, og der har kunne sværtes langs kanten.
Ordene Knus og Kram er skåret i 3 lag karton, og er derefter limet sammen og farvet med Oxid. Det samme er &-tegnet, med kun i 2 lag. Aftenbilledet gjorde at jeg ikke var glad for resultatet.
Næste da da kortet var helt tørt, og der kom dagslys på det var jeg betydeligt mere begejstret.
Nu har jeg arbejdet lidt i Oxid, og er godt tilfreds med dækkeevnen, og hvor godt den blender, men er altså ikke så vild med tørretiden. Forhåbentlig kan det hjælpe med at holde beslutningen om at jeg ikke behøver alle farverne 🙂
Den anden dag havde jeg været lidt på nettet, og læst lidt om hvid heatembossing. Samtidig var jeg i gang med genbrugsudfordringen, og kiggede over i mine rester, og vupti, der var en ide til et uhøjtideligt herrekort (uden heatembossing).
Teksten på Vellum er stemplet med hvid Memento Luxe. Hvis man stempler blidt og det kan få ro til at tørre, bliver det godt.
Manden er et digital stempel fra dr. Digi, der har nogle gode/sjove stempler med herrer og ældre mænd, og damer. Og da de er digitale, er det ikke et problem at købe dem i England. Efter farvelægning er han skåret ud på silhuette.
Baggrundspapiret er fra en ny pakke fra Yvonne Design, over i den maskuline ende af skalaen. Die med “Du” og stempel er fra Gitte’s eget design.