18 dec

Flad ud.

Havde masse af planer for dagen, men blev sendt i seng ved middagstid, med feber, så mit æskeprojekt er ikke nået så langt som jeg havde regnet med.

Æsken er blevet samlet, den mangler pyntning.


I får ikke mere at se før den er helt færdig (fx. Den feature der gør jeg mener den er fantastisk).

Den færdige æske er større end jeg havde forventet, måske det har snydt mig fordi målene er i centimeter. Hver side er 8,5 cm bred og ca 10,5 cm høj, så der kan være meget guf i den ?.

Jeg kan allerede nu mærke at jeg skal omregne den til tommer, og måske lave den lidt mindre. 

God adventssøndag

Ann

17 dec

Projekt i startfase

For nogle uger siden, så jeg en fantastisk æske. Der er bare lige et par udfordringer. 

1.) Tutorialen er på fransk, og jeg kan max 50 ord på fransk.

2.) Målene i guiden er i cm – jeg plejer at arbejde i tommer.

3.) Tid. Til dels at kigge tutorialen grundigt igennem, og få skrevet mine egne noter.


Er ikke nået så langt endnu, men nu er noterne lavet, siderne er under udarbejdelse, og så håber jeg der er en færdig æske i morgen ?.

Hygge

Ann

15 dec

6-kantede æsker er hot.

Her i huset er 6-kantede æsker det der hitter lige nu. Den jeg har lavet i dag, er lidt i familie med den jeg lavede i går, men denne gang er der ikke “selvluk”.


A4 Karton kan bruges.

Skær et stykke katon i målene 8″ x 11″. Scor på den korte led i 2″ og 3 1/2″.

Den lange side scores i: 1 3/4″, 3 1/3″, 5 1/4″, 7″, 8 3/4″ og 10 1/2″. Lad kartonen ligge, og lav et mærker i kanten i midten af hver bane: 7/8″, 2 5/8″, 4 3/8″,  6 1/8″, 7 7/8″, 9 3/8″. Derefter laves der scorelinjer mellem midterpunktet og hjørnerne overfor (se billedet). De nederste 2″ i hver bane danner bunden, så der skal klippes op til den første scorelinje.


Jeg har også klippet bundstykket af på den smalle samlingsbane. Det er nemmest at pynte æsken mens den er flad, specielt hvis du vil stemple motiver på.

Husk at bukke alle scorelinjer, inden du samler æsken, ellers er der udfordringer i vente ?

Put dobbelt klæbende tape, eller lim på den smalle bane, og lim den smalle bane til den modsatte side.

Sæt æsken med bunden i vejret. Lim 2 modstående flapper sammen, og sørg for deres sider er parallelle, for så er der større chance for at æsken ikke bliver skæv.


Fortsæt med de øvrige sider. Når bunden er færdig, er det tid til at lave huller til bånd i toppen, og derefter montere båndet.

God fornøjelse hvis du forsøger at lave den, og ellers håber jeg det gav lidt inspiration. 
Hygge

Ann

8 dec

Snedig æske

I dag er der en snedig æske på progamet. Jeg synes det er en ekstra fornøjelse, når man er nød til at tænke lidt over “Hvordan er det lige lavet?”.

Æsken holder sig selv lukket, derfor er den ikke så nem at ændre mål på, som så mange andre projekter (jeg har i hvert fald ikke fundet formlen endnu, så æsken lukker lige så perfekt). Ideen har jeg fundet på YouTube.

Jeg har lavet modelen før, og første omgang lavede jeg både en, hvor der var beklædt med mønsterpapir, og en hvor der var stemplet direkte på æsken. Denne gang, har jeg brugt et sæt fra Mama Elephant, med en masse pingviner. For at give motiverne lidt ekstra, er der farvelagt med “Wink Of Stella”.

Jeg stempler og farvelægger inden jeg samler æsken, men jeg laver alle scorelinjer, og bukker dem, inden jeg begynder at stemple.

Her er æsken, lige inden den blev samlet.

Her er så hvordan den kom til at se ud efter den var samlet.

Æsken skal gerne stå et par dage, inden den er faldet helt i hak med lukningen men jeg synes nemt kan laves til både børn og voksne.

Hvis du nu synes at pingviner er grimme, så se evt. http://jeansscrapstue.blogspot.dk/ hvor jeg har blogget en mere, men med en anden stempelserie. Den er noget mere julet.

Så må vi se om jeg finder på noget spændene til i morgen.

Ann

7 dec

Elsker æsker

Jeg elsker at lave æsker, og heldigvis har jeg et par bestillinger, så dem har jeg boldret mig med i dag.

Du har muligvis set dem før, men da der var behov for flere, er her de sidste skud på stammen.

og så lige et småuldent billede af en åben æske:

De færdige æsker er 3″ på hver led, og disse er lavet i sort karton, og mønsterpapir fra Gummiapan. Sløjfen er lavet med en die fra Marianne. Æskerne kan laves i et både større og mindre størrelser, da de enkelte dele er nemme at skalere.

 

Jeg er tilbage i morgen, med flere æsker 🙂

Ann