25 feb

UFO’er eller UFI’er

Vi har dem alle sammen, UFO’er eller som det står for: “Un-Finished Objects”. Mit var dog holdt tilbage af et par ideer der ikke var tænkt færdige. For en gang skyld, er det ikke et album eller et kort, men en taske, som jeg er lige så glad for som scrapudstyr 😉

Nu er der dog en deadline, på mit projekt rygsæk. Jeg syede en til min mor inden jul, og havde sat mig for at sy en til mig selv, men nummeret større og et par erfaringer rigere. Jeg havde en ide om at min mobiltelefon skulle være let at finde, uanset hvor meget der er i rygsækken, og så ville jeg gerne have en lomme til rejsekortet, når jeg kører bus/tog, bare så man ikke skal rode alt for meget efter det på turen.

Stoffet er købt i “stof og stil”, inden for det sidste års tid, men jeg så det ikke sidst jeg var der.
Bagsiden af tasken, og en lynlåslomme der ikke var med i det originale mønster
I den store af lommerne er der lavet plads til et par kort i dankortstørrelse, og i bæreselens bagside er der lavet en lomme til rejsekortet, så jeg ved hvor jeg har det under turen.

Udover overvejelserne om ekstra lommer, havde jeg også tænkt lidt over, at det indimellem regner, og derfor vil det måske ikke være så rart hvis alt indholdet bliver vådt. Derfor er indmaden lavet af voksdug, og de fås heldigvis i ganske pæne farver og mønstre, så man kan holde ud og have det i sin taske.

Taskens store rum, den del der (næsten) vejledningen. Voksdugen er fra den lokale isenkræmmer
Lommen til venstre er min egen tilføjelse.

Lommen til venstre er lavet præcis efter målene på min pung. Egentlig ville jeg have haft lommen for neden på bagsiden, men blev enig med mig selv om at der kom for mange lommer oven på hinanden, med indgang fra hver sin side. Pungen passer fint i lommen, men jeg er nok nødt til at sætte pungen på kur, for den er lidt vel tung, til at sidde centralt i tasken, men det kan være at jeg finder ud af at lommen skal bruges til noget andet.

Det forreste rum

Egentlig er der tiltænkt plads til mobiltelefonen i det forreste rum, jeg er bare ikke så vild med at den ligger så nemt tilgængelig, når jeg er i storcentre mm, derfor lommen på bagsiden, derudover er der også den mindre afstand mellem telefon og trådløse hovedtelefoner, i min løsning, så må jeg bare håbe at det virker om tiltænkt.

Kun en strop, så den kommer til at gå på skrå. på bagsiden af stroppen, er lommen til rejsekortet.
Tom rygsæk på ryggen, mon ikke den sidder lidt anderledes når der kommer noget vægt i den.

Jeg ved ikke hvad yderstoffet er for noget, men det var MEGET hårdt at sy i, i hånden, så hårdt at jeg først prøvede med 1 nål, og derefter skiftede til en anden, der knækkede efter små 10 cm. Derfor fik jeg pludselig helt ny respekt for min symaskine, som jeg har arvet efter min mormor.

Ja, ja, den er ikke så fancy, men den kan virkelig slide. Vi har set kvitteringen på et tidspunkt, men kan ikke huske om den er fra 1997 (det mener jeg), eller 1992.

Efter dette lidt større projekt for mig, er det på tide at give symaskinen en pause, lige indtil at jeg finder på at sy flere taske/punge/opbevaring til mine scrapsager, jeg har allerede kig på en taske til mig selv, men den kommer til at vente lidt, da jeg i denne uge starter i praktikforløb, og ikke forventer den store energi, når jeg har fri.

Mønsteret på rygsækken kan købes her: Sew Sweetness

Min mand mener at rygsækken er skudsikker, efter episoderne med nålene. Jeg tror ikke den er så sikker, men med det hyr jeg havde med at sy i stoffet i hånden, må den være mindst “stik-sikker”. Jeg regnede lidt på hvad den har kostet mig i materialer, og nåede frem til ca 400 kr., men jeg har brugt alle de lækre materialer, og havde jeg regnet det sammen inden jeg købte indmaden, så kan det godt være jeg blevet lidt nærig med fx inder stoffet/voksdugen.

11 sep

Med træk (og slip)

Jeg havde fået en bestilling, og ville prøve et kortdesign af. Da jeg afleverede kortet, fandt jeg ud af at modtageren er scrapper.

Så, jeg vil ikke ødelægge overraskelsen 🙂, men har lavet et par mere neutrale kort her.

Da det er lidt svært at se bevægelsen i kortene på billeder, har jeg lavet en video, hvor jeg fatter mig i nogenlunde korthed:

Hygge

Ann

24 aug

Endnu et par kort.

Jeg har over de seneste måneder kigget lidt langt efter lag-på-lag baggrundsdies. de ser fantastiske ud, men er lidt for hårde ved mit budget i øjeblikket. Men jeg har en silhouette, så jeg har hygget mig lidt med at lave skærefiler på det seneste. Det er også blevet til et par lag-på-lag baggrunde. Da jeg i går sad og tryllede lidt julekort, kom jeg til at kigge på et par af de baggrunde jeg havde skåret ud, og det viste sig at de også sagtens kan bruges til julekort.

Filen er lavet om siden jeg skar denne prøve, men prøven endte alligevel som et fint kort.

Denne baggrund med stjernerne kan jeg forestille mig brugt til lidt af hvert, jul, fødselsdag, teenager osv. osv.

Så håber jeg at julekortene ligger stille en uges tid eller næsten 2, for det er lidt for tidligt for min smag 🙂

Hygge

Ann

23 aug

Julekort – er hun blevet vanvittig?

Jo, den er god nok, jeg har brudt min egen regel. Der er lavet et julekort, inden min sommerferie er slut.

Jeg beklager lyset, men det er taget i sidste øjeblik, til at være med hos OSH inden lodtrækning i aften.

God sommer derude.

Ann

21 aug

Tasker

En del af mine scrapting holder af at bo i den tote jeg kalder “håndtasken”. Jeg har haft den samme tote siden jeg startede op igen i 2013. Lysten har været der nogle gange, for at skifte den ud, men da den havde mulighed for at lyne låg over den, er det ikke lykkedes at finde en afløser. I foråret gik den i stykker 😱

Jeg har købt en brugt, der skulle være magen til, men det er den ikke…

Er der nogen der fornemmer en vis utilfredshed? Den er absolut til stede. En anden ting med tasken har været at jeg enkelte gange har tabt værktøj mm der har siddet i lommerne på ydersiden.

I går faldt jeg over en video på YouTube, der muligvis kan afhjælpe, og har kastet mig ud i mine egne erfaringer.

Toppen kan trækkes op, og lynlåsen lukkes.

Men billeder kan snyde! Den røde er for blød, så den har fået lidt hjælp i form af et pringelsrør der holder på pennene. Den lilla har fået et noget tykkere materiale i den nederste del, og står pænt af sig selv, og holder styr på indholdet.

Der går ikke meget stof til, så har du lidt rester liggende, eller 2-3 fat quarters, så er det nemt at komme igang. Dog vil jeg sige at det er vigtigt med stabiliseringsmaterialet, specielt på bundstykket. Laver jeg flere, kunne det godt være at jeg vil prøve med læderpapir eller papfab. Prismæssigt ligger det på niveau på det materiale jeg har brugt i den lilla, og jeg har det hjemme 😉

Stabiliseringsmaterialet i toppen behøver ikke være så kraftigt, og kan måske helt udelades, hvis stoffet er meget fast.

Hvis du har lyst til at prøve selv, er det muligt her:

Video med opskrift og vejledning

Hygge

Ann

10 jul

Sommerinspiration 4

Søndagens sidste kort, blev ægte restekort. Baserne til 2 af kortene er ikke rester, men resten er.

Det første kort, var inspireret af en skitse jeg havde set hos stampin-up, og den spillede bare ?.

Nr 2 kom mere eller mindre af sig selv. De små blomster er lavet med en stampin-up punch.

Dagens sidste kort, er mest en gentagelse af det næstsidste, men gjorde at jeg fik brugt de sidste rester.

Den opmærksomme læser har måske bemærket af de fleste af resterne, er rester fra de første kort, jeg skrev om i søndags.

Hygge

Ann

9 jul

Sommerinspiration 3

Dette kort var et forsøg, og vil man sige at det lavet af rester, er det en kraftig udfordring af begrebet rester ?.

Blomsterne er fra Altenew, de er fra en større portion jeg stemplede for et stykke tid siden.

Men det fantastiske sker på indersiden……

Foldningen havde jeg set i en video, men det har taget lidt tid at same mod til at lave den. Den er pæn på billeder, men fantastisk i virkeligheden.

Ihvertfald et kort med en overraskelse inden i ?.

Mon ikke de sidste kort kommer på bloggen i morgen

Hygge

Ann

8 jul

Sommerinspiration 2

Det var en af de dage, hvor det meste jeg lavede fungerede til min egen tilfredshed. Så en af de gamle kendinge blev fundet frem

Napkin fold, dem har jeg lavet en del af, men det er et stykke tid siden. Det tager lidt tid at pynte kortet, men det er altid lækkert at have i hånden. Mønsterpapiret er et dobbeltsidet ark, hvor begge sider er brugt. Ialt er der brugt 1 stk 12*12″ hvidt papir, næsten et halt stykke 12*12″ mønsterpapir. 1 cut-out til midten af bæltet, samt et stykke hvid karton 1*11 3/4″. Derudover valgte jeg et skrivefelt i 5*5″ hvid karton.

Igen blev jeg ret glad for kortet.

Selvom vi har diskuteret hvad er rest er, vil jeg stadig mene at mønsterpapiret var en rest, selvom det var et helt ark 12*12, men det er blevet tilovers, efter jeg har brugt det meste af en blok, til et album. Den diskussion er nok ikke ovre endnu ?.

Det var alt for i dag. Håber i kommer til at se de sidste af søndagens kort i morgen.

Hygge

Ann

7 jul

Sommerinspiration 1

Her i sommersæsonen er der ikke rigtig nogle scraparrangementer, så må man jo holde den selv ?

I dag havde jeg selvskab af et par scrapveninder, der havde gang i det samme projekt, jeg havde min egen dagsorden, som gik ud på at bruge nogle rester.

Dagen startede med mit bud på en udfordring.

Ups, det greb lidt om sig.

De 3 kort er alle pyntet med det samme mønsterpapir. Papiret er hele sider, der blev tilbage efter et projekt jeg lavede for nyligt.

Vi var faktisk lidt overraskede over hvor forskellige de 3 kort blev, hvor det eneste der blev udskiftet undervejs, var stemplerne, og blingstenene.

Som det måske anes på det midterste kort, er der et lag mere under laget med rosetten. Det er til at skrive sin egen hilsen/ lykønskning på.

Her ligger kortet helt fladt. Selve kortet er 8*8″, og er i bund og grund ret enkelt at lave, man skal dog huske at tænke sig om, hvis man bruger mønsterpapir, hvor mønsteret skal være i en bestemt retning.

Første gang, jeg så kortet, tænkte jeg, hvordan får man det i en kuvert?

Det er nu ikke så slemt som først antaget, for det passer i en almindelig C65 kuvert. Kortet lukkes sammen på midten, nemmere kan det vel ikke blive.

Selvom det blev til 3 kort, var de ret hurtige at lave, men det hjælper vel, når man kun skal lede efter papir 1 gang ?.

Det blev til lidt flere kort i dag, forhåbentligt kommer der lidt om dem de kommende dage.

Hygge

Ann

7 jun

Tid til kort.

Det ser ud til at det er længe siden jeg har lavet kort, hvis man kigger på bloggen. Det forholder sig ikke helt sådan, men da jeg ikke scrapper så meget i det daglige mere, så er det gerne lidt flere kort, i samme stil, når jeg så går i gang.

Denne gang har jeg set en video fra Gina K. Egentlig handlede det lidt om at lave nogle enkle kort, hvor man selv farver baggrunden op. kom i tanke om at jeg “måske” havde nogle stempler liggende jeg aldrig har haft brugt (ups), der ville passe godt ind i hvad jeg havde i tankerne. Det kom der følgende ud af:

Blomsten er heatembosset med klar, oven på brun stempelsværte
Helt enkelt onelayer
Lidt mere held end forstand, at stemplet passede på kanterne af det farvede område.
Kortet ser meget bedre ud i virkeligheden. Blomsten er heatembosset med klar.
Der var ikke lige et tekststempel der passede ind i størrelsen/ designet

Motivstemplerne er alle fra Joy. De 4 sidste er stemplerne fra det samme set.
Tekststemplerne, er de 3 første fra Gitte’s eget design (Hobbyboden), stemplet på det 4. kort er fra Penny Black.
Dien med tillykke, er fra Simple and Basic

Motivstemplerne er det nok en udfordring at opdrive, da det er nogen jeg har købt på udsalg for lang tid siden. Tekststemplerne er stadig til at finde i danmark.

Det var alt for denne gang, god Pinse
Ann