12 maj

International Scrapbooking Day

Det var vanen tro første lørdag i maj. “The paper events”, som er en Facebook-gruppe, der udspringer af The Papercrafting Magazine, havde igen stillet med 3 udfordringer.

Dagen blev brugt på udfordringerne, men havde en af de dage hvor jeg ikke rigtig føler at det jeg laver fungerer.

Første udfordring, var 4 grønne farvetoner, og en gul. Der var mulighed for at gradbøje udfordringen men her er hvad jeg fik ud af den første udfordring.

Her en uges tid senere kan jeg godt lide det, men jeg var ikke imponeret på dagen.

Tredie udfordring, var ikke meget anderledes, altså med tilfredsheden. Opgaven var en “muse” opgave, dvs man ser en andens værk, i dette tilfælde et layout, og så lader man sig inspirere derfra. Jeg valgte farverne, og lifte en ide fra Jennifer McGuiere.

Efter jeg havde sat delene fast, kunne jeg godt se at jeg gerne ville have haft lidt stempling på basen, men da var det for sent.

Anden udfordring var en teknik udfordring, der krævede splat eller sprøjt.

Det er det kort jeg blev mest tilfreds med den dag. Splatteriet i baggrunden er fra testen af mine alkohol inks. Men der var lige det projekt, som det skulle bruges til. På billedet ser kortet skævt ud, det er det ikke i virkeligheden, men der er en god portion foamtape, på det hvide panel, så det er hævet godt fra baggrunden.

Jeg regner med at være klar til udfordringer igen i starten af oktober, når det bliver cardmaking Day.

Hygge

Ann

11 maj

En blå udfordring.

Vi finder inspiration mange steder, og denne gang har jeg set en udfordring, der hedder: blå + stempel.

Nu er blå en af de farver jeg som regel har ret nemt ved at finde på noget, og da jeg havde set udforingen, havde jeg dagen inden indsendt et ret godt bud på udfordringen, men i en anden konkurrence. Så ideen blev genovervejet, og det gode vejr udnyttet, så halvdelen er lavet på terrassen.

Mine hjemmelavede alkohol inks har igen været fremme. Da inden var tør, men ikke gennemtør, kom der et lag foil på i sølv. Der er ikke andet til at holde folien, end inden, og den holder kun de steder hvor der er mest farve, og altså ikke er gennemtør endnu.

Stemplet er stemplet 6 gange, for at få et klart sort aftryk. Staz-on på fotopapir kræver tålmodighed.

Når nu der var rigget op til alkohol ink, blev der lige lavet lidtflere baggrunde.

De farvede kanter er blå/lilla foil. Der er også foil på selve det farvede område, mindet er svært at se på billedet.

Det sidste synes jeg ville være synd at ødelægge ved at stemple på, eller lægge en udskæring over. Måske er det færdigt, måske kom jeg til at se en teknikvideo i aftes, hvor der kan tilføres den ekstra lille smule, vi får at se.

Hygge

Ann

4 maj

Den tid på året….

Så er konfirmationskortene i omløb.

Dette er en bestilling jeg havde troet skulle se helt anderledes ud. Men når kortfoldningen driller, og bogstaverne er for store, ja så må man finde på noget andet.

Det farvede papir er fra stampin’ up. Blomsten er skåret hvid og indfarvet med sværte fra Altenew. Navnet er skåret på Silhouette, da de dies jeg havde planlagt at bruge var for brede.

På indersiden er der en pengelomme. “Tillykke” er en die fra Gummiapan. Stemplet er fra Wplus9, men kunne lige så godt komme fra andre producenter.

Hvis du vil se video med selve kortets foldning mål osv, er Dawn klar her.

I morgen er det international scrapbooking dag, og jeg har sat dagen af til min yndlingsbeskæftigelse.

Hygge

Ann