9 apr

Gør det selv – alcohol ink

Jeg har kigget lidt på alcohol ink, og synes det var lidt af en udskrivning, bare at prøve det af.
En var så venlig at låne mig en farve og en mixativ, så jeg kunne lege lidt. Det virkede spændende, men kunne godt se at det hurtigt ville løbe op, hvis jeg skulle have 3-4 farver og en mixativ.
Så jeg har kigget på en del videoer om hvordan man selv laver Alchohol ink. Jeg var da overbevist om at det var det jeg selv skulle prøve, men skulle lige tage mig sammen, og finde ud af at “oversætte” visse ingredienser. I de (amerikanske) videoer jeg har set, har de alle sammen lavet alchohol ink ud af Sharpie tusser. Jeg har nogle, men var ikke lige så offervillig til mit forsøg, så jeg har fundet et alternativ.
Derudover synes jeg også det så ud, som om det svinede en del af lave alchohol ink.

Første indkøbstur var i Søstrene Grene. Her fandt jeg nogle billige tusser (permanente). Nogle billige glas med korkpropper. Så flottede jeg mig og købte en skalpel kun til dette formål. Derefter var jeg en tur forbi Matas og hente Isopropylalkohol. Den slags vi kan købe her, er 99%, så hvis du ser videoer, hvor de taler om 70% og 91%, er det ikke noget jeg er stødt på endnu herhjemme, men propylalkohol er en mindre kraftig udgave, hvis der er andet du skal bruge de mildere udgaver til.

Hjemme igen, var det tid til at finde en saks og en spidstang, der kunne tåle at blive lidt misfarvet, hvis det ikke kunne renses af bagefter.

Bordet fik et beskyttende lag plastic, tapet godt fast med washi tape. Hænderne blev iført engangshandsker, for det er virkelig farve der bliver siddende på huden.

 

Første runde:
Det var tanken at jeg skulle have den færdige ink i glas, som det lille til højre. Dog viste det sig at der skulle 2 mål af det lille glas, for at kunne dække indmaden af tusserne i de store glas, så det blev hurtigt vedtaget at det færdige produkt ville blive i de store glas, og så slap jeg også for at hælde frem og tilbage, når blækket var færdigt.

Proppen af en tusch, brug spidstangen til at tage den farvede spids ud, og ned i glasset. Derefter hive plastiktoppen af tuschen, tage indmaden ud. Klippe den over, i mit tilfælde 2 gange for at kunne være i glasset. Tage skalpellen og dele indmaden på den lange led, og åbne op, hvorefter den kommes i glasset. Når det hele er i glasset, overhældes det med Isopropylalkohol, så det dækker.

Her er et stykke indmad, der er delt på den lange led, billedet er dog taget efter “badet”.

De billige tuscher var ret nemme at splitte ad, og krævede lidt kræfter, men hvis man har en god spidstang, er det ikke overvældende. De andre tusser, skulle der bruges mange flere kræfter til at skille ad.

Det gik nemt og hurtigt at sætte det første hold over, så 2. runde fulgte hurtigt efter, dog måtte der lige skaffes lidt flere blandingsglas først.

 

Anden runde var lidt mere blandede i mærker af tusser. 2 af samme type som første runde, 1 sharpie og 4 af et billigt sæt.
De 2 andre mærker tuscher skulle der bruges nogle flere kræfter til at splitte ad, så man kunne komme ind til indmaden.

Den sorte farve valgte jeg at bruge 2 tusser til, da jeg havde set nogle gøre det, men har efterfølgende nået frem til at de har brugt ca. dobbelt så meget isopropylalkohol pr portion, og derfor kan det godt være nødvendigt med mere pigment. Jeg var lidt afventende hvordan det ville gå med hvid, sølv og guld. Mens de stod og trak, var jeg også meget mistroisk over for den neon pink farve.

Sølv, Guld og sort er lavet med propylalkohol, da jeg havde set forkert, da jeg var ude og handle, dog tror jeg ikke det har haft det helt store indflydelse, da de fik lov at stå og trække 12-18 timer.

Første hold, inden indmaden fra tusserne bliver taget op.

Anden runde, efter indmaden fra tusserne er taget op.

Et lille halvvejsbillede, da indmaden var taget op at halvdelen af glassene. Jeg brugte en spids pincet, som kan ses yderst til højre. Grunden til papiret er ret brugt, er at jeg valgte at rense pincetten grundigt af mellem hver farve.

12 farver klar til leg.

Våd farveprøve af første runde, på fotopapir

Våd farveprøve af 2. runde, på fotopapir. Den hvide er svær at se, derfor fik den et sort dryp, med hvid farve i. Må sige at jeg er skuffet over sølvfarven, men når man køber Alchohol ink, så får sølv og guld som mixiativ, og ikke som egentligt blæk. Lidt pudsigt at den pink er orange i glasset, men pink på papiret.

Første rundes farveprøve, efter den er tør, og har fået et dryp rent propylalkohol for at lave den blegere cirkel.

Tilsvarende for 2, runde, dog er der ikke dryp i guld og sølv.

Mit indtryk indtil videre: Det var nemmere og mindre grisset at lave sin egen alchohol ink, end jeg havde frygtet. Jeg er helt klar mest tilfreds med de faste farver. Den hvide opfører sig mærkeligt, og bliver med at bundfælde, men måske den overrasker når jeg går i gang med at lege for alvor. Sølvfarven er jeg meget skuffet over, og tror ikke den kan bruges, men den skal nok blive testet.
Guldfarven skruede helt ned for mine forventninger, allerede da isopropylalkoholen blev hældt over, da den nærmest så sennepsfarvet ud. Da den kom op på prøven, trak den så lidt pluspoint igen, så vi får at se.
Det er ikke så meget billigere, men har fået 10-12 farver at lege med, for det samme som 2 farver ville have kostet mig. Måske du har fået lyst til at prøve?

Hvis du vil se en af de videoer der fik mig til at turde at prøve, så prøv her.

Hygge

Ann

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *