26 mar

En lille forskel

I lørdags var jeg ude af huset og scrappe. Der var pakket let, så planen var at lave kort, men mere planlagt var det ikke.

Først gik jeg igang med at stemple lag-på-lag. Den samme blomst i 6 farvevariationer. Det er sætter Camilia build-a-flower, fra Altenew. Hvis der ikke står andet, er der brugt Altenew ink.

Herefter var det tid til at lave kort, der ikke er ens. Dog havde jeg været lige optimistisk nok, når vi taler om kortbaser. Jeg havde kun hvid med, og måtte købe lidt kraftkarton, for farvevariation.

Dagens første kort. Den prikkede stribe er et stempel fra mama Elephant.

De røde striber er et stempel fra Mama Elephant, stemplet med Memento, i farven “love letter”. Teksten er Gittes eget design (hobbyboden), trykt med sort Versa fine.

Teksten er fra et Altenew stempelsæt, der var med, men jeg har ikke noteret mig hvilket. Heatembosset med guldpulver fra Wow.

Teksten er skåret med en die fra Gummiapan, og efterfølgende farvet med en af baggrundsfarverne. Baggrunden et lavet med Distress Oxid, som en var så venlig at låne til mig. Bladene der er stemplet i baggrunden, er fra et stempelsæt fra “my favorite thing”.

Bladene er fra stempelsættet med blomsten, men denne gang håndstemplet direkte på basen, i en lysere farvekombination. Teksten er skåret med en die fra Gummiapan, på Hvidt papir, der efterfølgende har fået 3 lag heatembossing.

Basen er stemplet med Versa Mark, og har fået klar heatembossing. Stemplet er det samme som den lyseste farve af bladene. Fantasien var ved at være slidt op, så det var tid til lidt andet.

De næste kort er et lift, men da jeg kun har de små udgaver af stemplerne fra “my favorite thing”, måtte det blive A7 kort.

Da jeg ikke er en tålmodig farvelægger, bruger jeg Chameleon pens. Det bliver så lidt blakket, når jeg ikke sidder med optimalt lys ( ja, ja, bare giv lyset skylden 😉)

Derefter blev der klippet lidt i kanten for lidt spænding.

Tekststemplerne er fra Tree Scoops. Teksten er stemplet med Versa fine. Konturen på blomsten er stemplet med Memento “Tuxido Black”.

Lige et ekstra billede, for bedre billede af den højre kant.

Så var det ved at være sent på dagen. Mønsterpapiret er fundet i Tree Scoops, og fås i mange farver. Dien er fra Lene Design. Jeg havde den skåret hjemmefra, og da den kom tæt på mønsterpapiret, var det kærlighed ved første blik. Hvis jeg havde en bestilling, kunne det være fint med forbogstaver, eller med sølv til et sølvbryllup. Lige på fremstillingstidspunktet, kunne jeg bare ikke finde på noget, der ikke ville tynge kortet unødigt.

Aftens sidste kort, var med Operation skriv hjem som inspiration. Ikke at mine mest geniale ideer kommer efter kl 19:30, men det er gerne der jeg beslutter at enkelt er vejen frem. Flyet er et sæt med en helikopter fra Amy design. Stemplet er “Gittes eget design” (hobbyboden), og er stemplet med en hvid fra brilliance, som kun var med, fordi den ikke fylder ret meget i forhold til andre hvide stempelsværter.

Og så lige til sidst:

Oppakningen til dagen aktiviteter. Det eneste jeg var ude låne mig til, var Distress Oxid (som jeg ikke har nogen af), og en sizzix skæremaskine. Den sidste var kun dovenskab, da havde jeg ikke kunne låne, så kunne blomsterne været blevet klippet ud 🙂

Nu varer det lidt inden jeg skal ud af huset igen, så må vi se næste gang om det igen kan lade sig gøre at pakke, så armene ikke forlænges.

Hygge

Ann