6 dec

Den kloge kortkasse

Min kortkasse på arbejdet, er kommet hjem.

6-december

Den har stået på min plads i over et år, og kan noget den gamle kortkasse ikke kunne. Denne her kan holde styr på priserne. Hvis bare man lægger kort til samme pris, i den samme skuffe, så kan eventuelle kunder selv regne prisen ud. Hvis man er rigtig snedig, så sætte man en seddel ovenpå, med oplysninger om at kort i øverste skuffe koster 10 kr., mellemste skuffe 20 kr., og nederste skuffe indeholder kort til 30 kr. og så et MobilePay nummer.

Skuffedariet var engang lyserødt, med hvide kanter, men det fik en smukkesering og 3 håndtag, da jeg synes den pink farve var lidt for skrap, og skufferne fik håndtag, da jeg havde købt nogle under udsalg i Panduro, og skufferne ikke gled så let, med den halvcirkel der er i kanten på det der nu er bagsiden af skufferne.

Mønsterpapiret kan jeg ikke husker hvor kommer fra, men husker at have 2 stykker i et halvt år, inden jeg købte 2 stykker mere, og fik lavet skuffedariet pænt.

Jeg har smugkigget i indholdet, der var et par overraskelser, kort jeg troede der havde fundet nyt hjem for længst 🙂 Det kan være i kommer til at se lidt derfra i nogle af de kommende dage.

Hygge

Ann

5 dec

Hovsa

I lørdags kom jeg til at gå forbi et kort. Jeg kiggede på det, og synes det var rigtig pænt.

5-december

Lidt efter gik det op for mig, jeg har selv lavet det 🙂

 

Nogle gange bliver man overrasket, når man ser nogle ting, man har lavet for noget tid siden.

Det kan være i får et indlæg noget lignende i morgen, da jeg i dag har været inde og hente kortkassen på arbejde, og den har jeg ikke set i ca 3 måneder.

 

God mandag

Ann

4 dec

Gavemærker

I går til maraton havde jeg sat mig for at jeg skulle have styr på “til og fra” kortene, der skal på årets julegaver.

4-december-alle-2

Det blev til 22 gavemærker i alt. i 8 forskellige farve kombinationer.

Dien er fra Amy Design.

4-december-2

 

God 2. søndag i Advent.

Ann

3 dec

Scrap maraton.

I dag har vi været til Scrap Maraton i Helsinge, hos Jeans scrap stue.

Super hyggeligt, og i morgen skal i få at se hvad jeg lavede, men i dag bliver det lidt fra min scrap makker Diana.

3-december

Kortene er et lift af et kort Vivi Svendsen (og Jette Jensen). Desværre kommer glitter kartonen ikke til sin ret på billedet, men den nederste stjerne er lavet af det fineste brune glitterkarton.

Kortene er lavet i materialer/udstyr fra tasken, undtagen den brune glitter karton, der blev indkøbt til lejligheden.

 

Der er forskellig holdning til lifts, min egen er: Lifting er når man ser noget, man synes er så enestående, at man selv må prøve at lave det, så det bliver muligt at se det med egne øjne, og fingre 🙂

Når Diana låner plads her på bloggen, er det som regel for at bidrage til den aktuelle julekorts-inspirations-indlæg, der postes hver måned den 24. hos Operation Skriv Hjem (OSH) http://operationskrivhjem.blogspot.dk/, der også deltager i denne Decembers intention om at blogge hver dag.

Der er mere nyt i morgen 🙂

Ann

2 dec

Lokkemad?

Ja, jeg har scrappet i dag, men er ikke blevet færdig, fordi jeg blev lækkersulten 🙂

Den anden dag, var der en, der fortalte om nogle fantastiske dadelkugler, og gav ingredienslisten hen over bordet. Jeg kunne ikke finde en opskrift på nettet, der havde det helt samme indhold, så jeg fandt en, og lavede den lidt om (Modigt eller dumt).

De ser fine ud:

2-december-1

2-december-2

I morgen står den på Maraton scrap, hos Jeans Scrap, og jeg har brug for at have lidt sødt med, der ikke er (for) usundt.

Jeg håber ikke det kommer til at ske igen, men en hurtig opskrift, mens jeg husker det:

150 g dadler uden sten

50 g tørrede abrikoser

2 spk kokosolie

100 g mandler

2 spk kakao

1 tsk vaniliesukker

et lille skvæt romaroma

et lille skvæt vanilje ekstrakt

Kokos til at rulle dem i til sidst.

 

Og så er det en god ide at være gode venner med sin blender/foodprocessor. Det er jeg ikke, så det tog en rum tid, at få det hele til at blive hakket. 1. hakketur: dadler, abrikoser og kokosolie. 2. hakketur, mandler, vaniljesukker og kakao. Til sidst blandes det hele sammen, og trilles til kugler, jeg fik 17-18 kugler ud af en portion.

Håber at jeg får lavet et indlæg i morgen, men nu må vi se hvad energien siger, når jeg er hjemme ved 22 tiden 🙂

Jeg har kaldt indlægget “lokkemad”, for jeg skal prøve at logge mig selv til at spise lidt sundere, og det her er jeg sikker på er en god start 😉

 

Håber du får en dejlig weekend.

Ann

 

1 dec

Er det ved at være tid til jul?

Jeg er ikke den store julefan, eller skulle jeg hellere skrive nissefan, og har aldrig været det.

Jeg så  på Scrapsisteres 2.0 nogen der opfordrede at blogge hver dag indtil jul. Jeg kan ikke garantere at der kommer et indlæg hver dag, men kan da gøre et forsøg.

I går hyggede jeg mig lidt med Scrap, der ellers ikke har været energi til, siden Scrap-a-mania. Jeg skulle egentlig lave til-og-fra-kort, men jeg kunne ikke lige finde mit “til og fra” stempel, så de første blev ikke færdige, og jeg blev muligvis distraheret lidt af mine indkøb i november 🙂

Så dagens produktion endte med disse julekort:

Dog kom jeg til at sælge disse 3 , og de fleste andre julekort jeg havde på lager, så jeg bliver nok nød til at lave nogle kort i morgen (hø, hø det var da heldigt….).

Det kan være at der er nyt i morgen 😉

 

PS: lige den hurtige om kortene. embossing folderen er fra Sizzix, stemplerne er “Gittes eget design”, fra hobbyboden, Dien kan jeg ikke huske hvem har lavet (måske “my favorite things”). Farverne er “Metallic lustre”, i grøn og champagne. Bling er fra Netto.